18. september 2015

Kan proteinet DRACO bruges til at bekæmpe ebola-virus?

Mennesket

Jeg har læst om superproteinet DRACO, som kan tvinge celler til selvdestruktion. Så jeg tænkte på, at det måske er muligt at bruge det mod ebola-sygdommen, spørger Casper.

DRACO er det drabelige navn på et protein, som man håber kan bruges til at bekæmpe en lang række forskellige virus, blandt andet ebola-virus, eller ”fra forkølelse til HIV”, som man kan læse i en artikel fra en britisk avis.

Virus er bittesmå parasitter, som kun består af en stump arvemasse med nogle få gener, pakket ind i en skal af protein. Man kan knap nok sige, at de er levende, men de er i stand til at overtage en celles indre maskineri, hvis de ellers kan trænge ind i den. Inde i cellen vil virus begynde at lave kopier af sig selv, og med tiden kan den sprede sig til mange andre celler, og hvis det er en af de farlige virus, kan det føre til alvorlige sygdomme.

Proteiner er molekyler, som cellerne selv kan danne, og de har en lang række meget vigtige funktioner i cellerne og i kroppen. DRACO er derimod et kunstigt protein, det vil sige, at det ikke findes naturligt i nogen celle, men er konstrueret i et laboratorium. Mere præcist i et laboratorium under Massachusetts Institute of Technology, nok en af de mest ansete forskningsinstitutioner i verden.

Navnet er en forkortelse for – og hold nu godt fast – ”Dobbelt-strenget RNA-Aktiveret Caspase-Oligomer”. Det betyder, at proteinet er sammensat af flere mindre proteiner (det kaldes en oligomer), og at det går i aktion (aktiveres), når det kommer i kontakt med RNA.

RNA er et molekyle, som minder om vores cellers DNA, som indeholder generne. Det forekommer i alle celler, men som regel kun enstrenget, og så ligner det en stige, der er savet over på langs ned gennem trinene. Dobbeltstrenget RNA, der ligner en hel stige, er derimod ofte tegn på, at en virus er på spil inde i cellen.

Caspase et protein, der findes naturligt i alle celler, og som spiller en vigtig rolle cellers selvdestruktion. Det er en naturlig del af en celles liv, at den kan destruere sig selv, begå selvmord så at sige, og uden celledød ville man fx ikke kunne opbygge komplicerede organismer med mange celler og med komplicerede organer. Man mener, at op mod 70 milliarder (70.000.000.000) celler hver dag begår selvmord i en voksen persons krop. DRACO virker ved at gennemtvinge cellens død, hvis den ellers er inficeret med virus. På den måde kan man bremse en virus i opløbet, inden den fører til alvorlig sygdom.

Så vidt jeg kan læse mig til, er DRACO netop ved at gennemgå en masse prøver, der skal vise, om det kan bruges som lægemiddel. Den slags forsøg er både meget tidskrævende og kostbare, og det vil nok vare en rum tid, før man står med et færdigt præparat i hånden. Og med hensyn til bekæmpelse af ebola, er det måske blevet overhalet inden om.

DRACO vil – måske – være effektivt til at behandle ebola, når cellen er angrebet af virus. Man kan også bekæmpe virus ved hjælp af vacciner, som hjælper kroppen med at genkende og nedkæmpe virus meget tidligt, mens det fx er i blodbanen, ved at tænde for kroppens immunsystem.

Man har længe arbejdet med at udvikle vacciner mod ebola, og de har blandt andet vist sig at kunne beskytte forsøgsdyr (forskellige abearter) mod sygdommen. Man kan af gode grunde ikke lave forsøg med mennesker, hvor man vaccinerer dem for bagefter at udsætte dem for smitte, det ville simpelthen være uetisk, og derfor er man endnu ikke nået frem til en godkendt vaccine, som kan bruges af lægerne.

Men udbruddene af ebola i Vestafrika, som begyndte i 2014, har fået WHO og forskerne til at handle hurtigt. Man tog den mest lovende kandidat og begyndte at vaccinere personer, der var i stor risiko for at komme i kontakt med ebola-virus (fx slægtninge til syge og raske beboere i ramte landsbyer). Og det ser faktisk ud til, at vaccinen fungerer, forskerne vurderer, at vaccinen er effektiv hos mellem 75 og 100 procent af de vaccinerede personer.

Men det viser sig også, at det tager lidt tid, før vaccinen fungerer i kroppen, sandsynligvis op mod en uges tid. Så måske vil der blive brug for både ebola-vacciner og DRACO. Vaccinerne kan gives forebyggende på samme måde som man i dag vaccinerer mod fx mæslinger. DRACO kan i stedet bruges til akut behandling af folk, der er blevet smittet med virus. Men som sagt vil det kræve mange og komplicerede undersøgelser, før det eventuelt vil dukke op i førstehjælpskasserne.