Hvad er det for en besynderlig fisk?
I sommers gik jeg en tur på havnen i Præstø. Jeg kiggede i vandet og fik øje på en ”slange”. Den var ca. 40 cm lang, tynd som en lillefinger, sort og med gul(d)lig stribe langs hele ryggen. Den nærmest ”stod op” i vandet som en søhest med bagerste halvdel af kroppen og bevægede sig ganske langsomt, lige under overfladen. Jeg er ret sikker på det ikke var en vandplante, for den holdt samme fart og retning i den stille inderhavn. Hvad så jeg, spørger Philip Terp.
Det lyder unægtelig som om, du har set en af de mest besynderlige fisk, som man kan finde i de danske farvande. Jeg kan nemlig ikke lade være med at tænke på en snippe, når jeg læser din beskrivelse.
Snippen tilhører den gruppe af fisk, man kalder nålefisk, som blandt andet også rummer søhestene. Mange af arterne har lange, tynde krop, nærmest som en tynd pind eller en overdimensioneret nål, hvilket har givet familien sit danske navn. De eneste andre nålefisk, man kunne forveksle den med her til lands, er de tre arter af tangnål, hvor den største, stor tangnål, kan blive op til 50 cm.
Snippen, som har det videnskabelige navn Entelurus aequoreus, kan blive op til 60 cm lang (hannerne dog kun cirka 40 cm) og er nok omtrent på tykkelse med din lillefinger. Den har hverken hale- eller brystfinner og svømmer langsomt omkring ved hjælp af rygfinnen, som er særlig lang. Man ser den ofte ”hængende” i vandet med halen nedad, præcis som det, du så i Præstø havn. Normalt ville man dog forvente, at den holdt til blandt tang og havgræsser, hvor den er godt camoufleret, og ikke frit fremme i åbent vand.
Snippen er som regel gullig og har en masse lodrette blå striber på siderne, men dem kan man kun se tæt på. Farven kan dog variere meget – men som regel med en gullig tone. Når man ser den på afstand, som du gjorde, vil den let forekomme mørk, og måske har du lige kunnet ane den gullige ryg i sollyset. Havde det været en stor tangnål, ville den nok have set lidt grumset og brunlig ud på afstand.
Hos snippen er det ligesom hos søhestene hannen, der passer på æggene. Søhestehannen har en pung eller rugepose, som hunnen lægger sine æg i. Sådan en har snippehannen ikke, så i stedet klæber hunnen æggene fast på hans bug.
Snippen er almindelig i de fleste danske farvande, men mangler i Østersøen og dermed omkring Bornholm, og tager du dykkermaske og snorkel på, er der gode chancer for at studere den i sit naturlige miljø.