Hvilken slags filtagtige kugler har vi set i Det Røde Hav?
Mon I kan løse dette mysterium? For år tilbage havde vi bopæl i Jedda, Saudi Arabien. Hver fredag kørte vi til stranden, Det Røde Hav. En gang oplevede vi tusindvis af “klumper”, som drev i land som disse på vedhæftede foto. Er det plantefibre (Sisal) fra kokosnødder evt., eller er det kameluld? En af “boldene” har jeg skåret igennem, og indholdet er ikke anderledes end det ydre. Mon I har løsningen, spørger Lizzi Kronborg.
Ja, det skulle jeg mene. Boldene består af sammenfiltrede plantedele, dog ikke sisal. De er dannet af de lange smalle blade fra en græslignende blomsterplante, der lever i havet. Dit foto ligner fuldstændig de sammenfiltrede, næsten filtagtige kugler af afrevne blade, som kaldes egagropili, og som man ofte finder skyllet op på Middelhavets strande.
Der er bare lige det problem, at den slags kugler eller bolde ikke burde findes i Det Røde Hav. De dannes af blade og fragmenter fra planten med det videnskabelige navn Posidonia oceania, som er meget almindelig i Middelhavet, men ikke burde være i Det Røde Hav.
Måske er kuglerne drevet fra Middelhavet, gennem Suezkanalen og langt mod syd for at strande nær Jedda. Eller også er der flere plantearter, der kan give ophav til noget, der ligner. Der findes flere arter af havlevende blomsterplanter med græsagtige blade, alt i alt næsten 60 arter i fire forskellige familier. Elleve af dem kan man finde i Det Røde Hav, og måske stammer bladene i kuglerne fra en af disse. Men så på den anden side: Hvis de ikke er almindelige, og – som du skriver – pludselig dukkede op i stort antal, kunne jeg måske være tilbøjelig til at tro mest på den første forklaring.
På engelsk kaldes de knap 60 arter af græslignende havplanter for seagrasses, dels ligner de græsser med deres lange, bændelformede blade, dels vokser de ofte i tætte bestande, næsten som et græstæppe. I Danmark har vi fem arter. To arter i slægten Ruppia (også kaldet havgræs) og tre arter i slægten Zostera (også kaldet bændeltang). En af de sidstnævnte, almindelig bændeltang, kaldes også ålegræs. Men lige en gang til: på trods af, at ordet tang indgår i navnet, er der ikke tale om alger som fx blæretang og fingertang, men om rigtige blomsterplanter. I en flora eller blomsterbog vil man typisk finde dem i nærheden af vandaks.
Flere af arterne er meget talrige og spiller vigtige roller i havets økologi. I danske farvande er bændeltang føde for fx gæs, ænder og svaner, og de tætte bevoksninger giver ly for mange dyr som fx fisk og krebsdyr. Arterne i Det Røde Hav ædes bl.a. af dygongen, en særlig havgående art søko.