15. juli 2015

Hvordan blev Islands kirker bygget?

Natur og kultur

Jeg har fået fortalt, at mange af Islands kirker før i tiden blev bygget af træ. Hvordan kan det lade sig gøre på en ø næsten uden skov, eller rettere, hvor skoven hurtigt forsvandt efter vikingernes indvandring, spørger Morten, Frederikssund.

Island var ganske rigtigt dækket af skov, da nordboerne ankom i 800-tallet. I Íslendingabók, skrevet af en islandsk præst i 1122-33, kan man fx læse, at øen var dækket af skov fra bjerg til kyst. Et lidt mere moderne og nøgternt skøn lyder på, at op mod 40 % af landarealet oprindelig var skov. Islands skove bestod især af dunbirk med fx røn og pil, mens bævreasp var et sjældnere indslag.

Skovene forsvandt hurtigt, og blot nogle få hundrede år efter nordboernes ankomst var lokalt træ både sjældent og efterspurgt. Manglen blev så stor, at det gik ud over skibsbygningen, hvilket i perioder har været med til at isolere øen fra det europæiske fastland. Tendensen forsatte indtil 1950’erne, hvor der måske bare var under en halv procent af landet, der var under skov. Siden har man genplantet flere steder, især med indførte arter af gran, fyr og lærk, men man kan ikke påstå, at skove er et dominerende indslag i den islandske natur.

Lige netop for kirkerne udgjorde adgangen til træ et særligt problem. Der blev bygget mange kirker på Island. I 1000- og 1100-tallet blev der opført omkring 330 kirker. I nogle tilfælde deltes beboerne på blot to eller tre gårde om en kirke. Mange af de mindre kirker blev bygget af tørv, i nogle tilfælde dækket med planker. De store kirker, fx dem bygget af biskopperne, skulle have en anderledes imponerende fremtoning, og her valgte man at bygge i træ. Af en eller anden grund brugte man kun sjældent andre materialer som fx tilhuggede sten, og nogle mener, at det skyldes manglen på kalk til mørtel, men forskerne er ikke enige.

I 1997 begyndte man udgravninger af en kirkegård ved Thorarinsstadir ved Seydisfjordur på det østlige Island. Her stødte man på resterne af en stavkirke bygget i flere omgange op gennem 1000-tallet, og den viser ganske godt, hvilket puslespil, tømrerne måtte arbejde med.

Listen over træer, som har lagt tømmer til byggeriet, er relativt lang. Pudsigt nok fandt man ikke spor af birk, men til gengæld af pil samt el. El fandtes engang på Island, men nogle forskere mener, at den uddøde for en halv million år siden. I så fald må dens tømmer være indført til øen. Man fandt også tømmer af lærk og af forskellige arter af fyr. Disse kunne meget vel være ført til øen med havstrømme fra deres voksesteder i Sibirien som drivtømmer eller kan være blevet sejlet til øen.

Forskerne fandt også rester af en art lindetræ. De kunne ikke afgøre, hvilken af de cirka 30 arter, der var tale om, men de er alle udbredt i de tempererede egne af den nordlige halvkugle. Det er svært at forestille sig, at dette tømmer skulle være drevet til øen, så det må være indført. Det samme gælder det måske mest overraskende fund, nemlig pinje. Pinje, som vi får pinjekerner fra, er en fyrreart udbredt omkring Middelhavet. Den er nok heller ikke drevet til Island med vejr og vind. Måske stammer den fra et skib, man har ophugget netop for at genbruge tømmeret.

De store kirker har brugt træsorter, som kunne give store planker og stolper som fx lærk og fyr, der altså for en stor del kan være drivømmer. I de mange mindre kirker har man for en stor del brugt den lokale birk, som er noget mindre i dimensionerne, samt det drivtømmer, man kunne få fat i. Både lærk og fyr er også blevet importeret fra Europa. Man ved fx, at den islandske kirke en overgang ejede skove i Trøndelag i Norge. De skriftlige kilder nævner desuden import fra både England og Hebriderne.

I øvrigt har analyser af kister vist, at de lige som kirkerne kunne være lavet af et bredt udbud af træsorter. Brugen af kister var en vigtig del af en rigtig kristen begravelse, men den har også betydet, at en stor del af en ellers kostbar resurse stille og roligt er blevet kulet ned og aldrig mere genbrugt.

Men der var trods alt en mere eller mindre stabil tilførsel af drivtømmer. På det område adskiller Island sig ikke fra resten af Arktis, hvor de oprindelige befolkninger altid har benyttet tømmer fra Alaska, Canada og Sibiriens skove, hvor faldne træer er blevet ført af floderne til kysten og med havstrømmene til alle de arktiske kyster. Mange steder blev drivtømmer anset for så kostbar en resurse, at den ikke blev brugt til opvarmning, men til fx redskaber og både og genbrugt igen og igen. Varme og lys fik man i stedet ved at brænde spæk og talg fra sæler, hvaler og fx rensdyr.