24. april 2015

Hvad er det for en ryghvirvel, jeg har fundet på stranden?

Bestemmelse

På min gåtur ved Varbjerg Strand på Fyn fandt jeg denne ryghvirvel. Kan ikke finde en som ligner på nettet. Kan I hjælpe mig med dette, spørger Lars Svensson.

Det var en af de lidt sværere. Vi ville selvfølgelig helst have knoglen til nærmere analyse, men du har været så venlig at sende et udvalg af billeder, så vi nu kan komme mysteriet lidt nærmere.

Vores knogleekspert er ret sikker på, at det er en lændehvirvel fra en kronhjort. Men ikke helt, for som han siger: ”Den er i hvert fald helt sikkert fra en drøvtygger, og er alt for lille for en ko”. Han nævner dog den spændende mulighed, at den kunne stamme fra et rensdyr, men det ville kræve nogle ret grundige undersøgelser for at kunne afgøres.

Kronhjortens rygrad består forrest af syv halshvirvler fulgt af 13 brysthvirvler og seks lændehvirvler, hvoraf den bageste sidder på korsbenet, der udgør en del bækkenet. En hjorts lændehvirvel kan kendes fra en ryghvirvel på den relativt korte rygtap og de to lange sidetappe, hvoraf den ene dog er brækket helt af på din knogle, mens der er røget et stykke af den anden. Det er bl.a. de manglende stumper, der gør opgaven lidt svær. Rygmarven har ligget i det trekantede hul i knoglen, mens den flade, runde del har dannet led til hvirvlerne foran og bagved.

Den meget mørke farve på knoglen tyder på, at den har ligget i jorden meget længe, mindst flere hundrede år, måske flere tusind. Kronhjorten indvandrede til Danmark for omkring 11.000 år siden ved afslutningen af sidste istid. De senere år har den spredt sig og er blevet mere talrig i Jylland og på Sjælland. Men der findes ikke længere vildtlevende kronhjorte på Fyn, den sidste blev skudt i 1872. Din knogle kan meget vel være skyllet i land og i virkeligheden stamme fra Jylland, men den kan også være gammel og stamme fra et fynsk dyr.

Jeg har ikke kunnet finde særlig mange oplysninger om arkæologiske udgravninger nær Varbjerg Strand. Det nærmeste var en rapport om en udgravning, som man foretog nær Kærsgaard Herregård et stykke inde i landet. Her skulle der anlægges en ny kloak, og man valgte at undersøge området netop fordi, man ikke har gjort særlig mange arkæologiske fund. Der dukkede dog spor op fra oldtiden (dvs. fra forhistorisk tid før udbredelsen af skriftsproget omkring 1000 år før nu), bl.a. stolpehuller fra bygninger og en kogegrube. Der har altså levet folk i området, og mon ikke de fangede en kronhjort i ny og næ, og måske din knogle stammer fra en dyreryg.

Emner