3. april 2015

Er dette et orthoceratit-fossil?

Naturfund

Jeg fandt den her i Varnæs i en sten, der ligger foran en dør ved et gammelt stråtækt hus. Fossilet er ca. 7 cm. Jeg vil gerne spørge, om I ud fra de to vedhæftede billeder kan sige, om det kan være et orthoceratit-fossil eller måske en lignende art, spørger Hanneke Larsen.

Det er jeg så godt som helt sikker på, at du har ret i. I hvert fald så sikker som jeg kan være ud fra et foto. Orthoceratitter er en gruppe af blæksprutter, som havde en lang, kegleformet skal, lidt som et meget spidst kræmmerhus. Skallen var opdelt i kamre, og selve dyret sad i kræmmerhusets åbning i det allernyeste og største kammer. Man finder typisk det indre aftryk af skallen, hvor man kan se de enkelte kamre, præcis som på dit foto.

Foto: Hanneke Larsen

De kan minde om en anden gruppe af skalbærende blæksprutter kaldet Endoceras. For at afgøre, hvilken type der er tale om, skal man kigge på den kanal, sifunklen, der løber ned gennem hele skallen. Forskellen på de to grupper af blæksprutter er, at sifunklen hos orthoceratitterne sidder lige midt i skallen, mens den hos Endoceras sidder langs rygsiden. Desværre kan man ikke se sifunklen på dit foto, men jeg synes nu stadig, det mest ligner en orthoceratit. Blæksprutteskallerne var dannet af kalk og derfor ret tunge. Dyret har sikkert brugt sifunklen til at tømme og fylde kamrene med gasser, så den har kunnet holde sig vægtløs i vandet.

De ældste orthoceratitter er cirka 500 millioner år gamle, og de uddøde for cirka 130 millioner år siden. Nogle steder må de have været meget talrige. Skallerne af døde blæksprutter er i hvert fald meget talrige i nogle af de aflejringer, der blev dannet på havbunden.

De er for eksempel meget almindelige i den røde kalksten på Øland, men din sten ligner ikke rigtig, den er fx ikke så rød, som jeg ville forvente, hvis den var fra Øland. Man kan dog finde orthoceratit-fossiler i kalksten langs det meste af Østersøen, og din sten ligner dem, man kan finde på Bornholm eller i Sydsverige, den såkaldte Komstadkalk, navngivet efter byen i det østlige Skåne. Her er kalkstenen oftest grålig.

Kalksten med orthoceratitter fra både Øland, Sydsverige og Bornholm har været brugt som bygningssten, gravsten og fliser, og man kan finde dem over det meste af landet. Man de dukker også op som løse blokke, der er skyllet i land på kysten, så den kan såmænd også være fundet på den nærmeste strand nord for Varnæs. Hvis stenen stammer fra Østersøområdet eller Bornholm, kan man i hvert fald sige, at den er 470-490 millioner år gammel, fra den geologiske periode Ordovicium.