Hvorfor har vi ikke dinosaurer i dag?
I forbindelse med vores projektopgave “Dyr og roller” er der nogle ting, vi i gruppen undrer os over: Hvorfor ville mennesker ikke eksistere, hvis ikke der havde levet dinosaurer? Hvorfor har vi ikke dinosaurer i dag, spørger Emilie, Astrid, og Clara.
Det kan jeg godt forstå, at I tænker over, for det gør jeg såmænd også selv. Især undrer det mig, at det skulle gå så hårdt ud over dinosaurerne for 66 millioner år siden.
Eller rettere, at det skulle gå ud over størstedelen af dinosaurerne, de dyr som vi fx kender som frygtindgydende rovdyr som fx Tyrannosaurus samt firbenede og langhalsede kæmper og andre, mindre planteædere. For i virkeligheden har vi stadig dinosaurer iblandt os. Fuglene nedstammer nemlig i lige linje fra små rovdinosaurer, der fik fjer. Men alle de ”klassiske” dinosaurer er altså uddøde sammen med en masse andre dyregrupper som fx havøgler og flyveøgler.
Meget tyder på, at det skyldtes en verdensomspændende katastrofe. Jorden blev ramt af et enormt himmellegeme, en komet eller asteroide, og samtidig var der kolossale vulkanudbrud. Luften forpestedes, og støv skyggede i årevis for Solens lys. Mange planter gik til, og hele fødekæder, mange af dem med dinosaurer for enden, gik under.
Men det er stadig et mysterium, hvorfor det lige skulle ramme dinosaurerne så hårdt sammen med helt andre dyreformer, fx skalbærende blæksprutter, der var uhyre talrige i havene. Det er i hvert fald svært at se et mønster. Måske var det simpelthen bare et spørgsmål om held, måske var det alle dyregrupper, der blev ramt, men kun nogle af dem havde held med at overleve katastrofen. Vi ved det simpelthen ikke.
Men da alle disse mange arter forsvandt, begyndte pattedyrenes guldalder. Man kan se det i fossilerne. Lige efter den store uddøen for omkring 66 millioner år siden, udvikles der på kort tid en masse forskellige grupper af pattedyr. Blandt andet primaterne, som er den gruppe, vi selv tilhører. Vores egen art er kun nogle få hunderede tusinde år gammel, men den ville ikke være her, hvis ikke primaterne havde udviklet sig.
Årsagen til den pludselige rigdom af pattedyr er nok, at der så at sige blev plads til dem. Før var der masser af dinosaurer, som dels åd alle de små pattedyr, de levede sammen med, dels konkurrerede med dem om levesteder og føde. Pludselig var alle disse konkurrenter væk, og pattedyrene kunne nu spredes sig og blive talrige. Det er i hvert fald sådan, man som regel forklarer det. Og det viser sig i øvrigt, at noget lignede skete for fuglene. De blev også meget mere talrige og udviklede sig til mange forskellige former, da øglerne uddøde.
Men det er jo forklaringen på, at der blev plads til primaterne og dermed os efter dinosaurernes fald. Hvad nu, hvis der aldrig havde levet dinosaurer på Jorden? Havde der så levet mennesker på kloden i nutiden? Det er jo langt fra sikkert – jeg vil endda sige, at det ville der helt sikkert ikke.
Pattedyrenes meget fjerne forfædre tussede rundt på kloden og levede som mellemstore rovdyr, længe inden de første dinosaurer var udviklet. Hvad disse hundelignende dyr var blevet til, hvis ikke de havde fået konkurrence fra dinosaurerne, er ikke godt at vide, men det er helt sikkert, at historien om livet på kloden havde været en anden.
Måske var pattedyrenes forfædre blevet de dominerende landdyr for et par hunderede millioner år siden, Måske var de endda gået under, da kloden blev ramt af kometen eller asteroiden. Måske havde de slet ikke givet ophav til noget, der bare minder om de pattedyr, vi kender i dag, men til helt andre dyreformer – det ville jeg selv mene er ret sandsynligt. Evolutionshistorien havde simpelthen været en anden, og der havde helt sikket ikke været primater og dermed heller ikke mennesker.
En meget berømt evolutionsforsker har sammenlignet det med en meget speciel film, der fortæller om livets historie på Jorden. Når man afspiller den første gang, oprulles den historie vi kender, hvor vi er en af de mange arter, der lever i dag. Men hvis man spoler den tilbage (det var den gang man havde film på videobånd!) og afspiller den igen, er det en helt anden historie, der udspiller sig. Og sådan vil det være, hver gang men ser filmen.
Der er ingen naturlov, der siger, at det hele skal ende med de arter, vi kender i dag. Hvad der har overlevet til nutiden, hvilke udviklingslinjer der har haft held i sprøjten, er for en stor del et spørgsmål om held. Var det nogle andre arter, der havde klaret sig gennem katastrofen for 66 millioner år siden, havde livet set anderledes ud.
Var bare et af de ur-pattedyr, der levede for 250 millioner år siden, og som er en af mine og jeres direkte forfædre, blevet slået ihjel af et faldende klippestykke, før han eller hun fik unger, havde jeg ikke siddet her og skrevet disse ord. Små tilfældigheder kan have store effekter, og store forandringer, fx om der har levet dinosaurer eller ej i fortiden, vil med sikkerhed betyde, at livets historie kan have mange og vidt forskellige forløb, alt efter omstændighederne.