4. december 2015

Hvorfor er skyer hvide?

JORDEN

Hvorfor er skyer hvide, spørger Ditte, Christianshavn.

Det er de ofte, men ikke altid. Skyer består først og fremmest af små dråber af vand eller af små iskrystaller. Hver vandråbe og iskrystal kan afbøje Solens lys ligesom linsen i et kamera. Når det sker, vil sollyset blive brudt op i forskellige farver.

De forskellige farver vil farte rundt alle retninger og igen blive indfanget af andre dråber og krystaller, og til sidst vil hele skyen være en stor blanding af alle sollystes farver. Når alle farverne sådan blandes sammen igen, bliver lyset hvidt, som så giver skyen sin farve. Faktisk er det sollysets oprindelige farve, vi ser i skyen, men vi lægger mærke til de hvide skyer, fordi de ses på baggrund af en mere eller mindre blå himmel. Havde vi kredset om en stjerne med en anden farve, ville skyerne have fået denne i stedet.

Himlen er blå, fordi Solens lys også bliver spredt af molekylerne i atmosfæren, og fra jordoverfladen er det de blå nuancer, der spredes mest. Molekyler er bittesmå og spreder lyset på en anden måde end de langt større vanddråber og krystaller i en sky. Lidt højere oppe i atmosfæren er det især de dybblå, nærmest indigo farvenuancer, der spredes, hvilket man kan se under flyrejser.

Nogle gange er skyerne meget tætte, og så kan Solens lys have svært ved at trænge helt igennem. Det ser man fx på tordenskyer, der kan blive helt dystre og grå set fra jordoverfalden. Tog man et fly og fløj hen over dem, ville man dog kigge ned på fine hvide skyer.

Skyer, der ligger i skygge af fx høje bjerge, vil man opfatte som blå. De bliver ikke ramt direkte af Solens stråler og kan derfor ikke sprede dens lys. I stedet rammes de af det lys, der allerede er afbøjet af atmosfærens molekyler, og derfor får de den samme blå farve som resten af himlen.

Ved solopgang og solnedgang kan Solen kaste sit orange og røde lys (som også skyldes afbøjning af dens hvide lys igennem en tyk atmosfære) op på undersiden af skyerne, næsten som man kaster billeder på et hvidt lagen med en projektor.

Som regel har dråberne og krystallerne i en sky mange forskellige størrelser. En sjælden gang imellem sker det, at en sky består af dråber eller krystaller af næsten samme størrelse, og så kan det ske, at de tilsammen bryder lyset som en enorm linse, og så kan skyen spille i alle mulige farver. Det kaldes iriserende skyer.