Hvorfor er havvandet omkring Grækenland mere blåt end i Danmark?

Den klare blå farve skyldes, at der ikke er særlig meget plankton i vandet. Når vandet er rent og klart, kan sollyset trænge særlig langt ned. Sollys er sammensat af en hel række farver, det kan du fx se, når det brydes i en regnbue. De rødlige farver bliver ret hurtigt opslugt, mens dem i den anden ende af lysets palet, det vil sige de mere blå og violette farver, trænger længere ned og spredes i vandet, hvilket giver farven. Hvis der var mange alger og opløste stoffer, ville farven blive mere grønlig eller måske ligefrem rødlig eller brunlig.

Middelhavet er kendt for at være et hav med ringe planktonvækst, og grunden er, at der ikke er særlig meget næring opløst i vandet, som de bittesmå alger kan leve af. Man siger, at havet er næringsfattigt. Planktonalger kan være mange forskellige ting, men mange af dem er en slags mikroskopiske planter, og ligesom planter skal de have stoffer som fx fosfor og kvælstof for at trives. Det er netop de stoffer, man giver som gødning, når ens planter skal vokse sig store og flotte i haven eller i vindueskarmen.

Du holdt ferie i Grækenland i det østlige Middelhav, og her er havvandet særlig næringsfattigt. I andre dele af Middelhavet – fra Spaniens sydkyst hen mod Italien – er vandet mere næringsrigt, men det er stadig ikke i nærheden af den næringsmængde, vi ser i Atlanterhavet.

Middelhavet er mere salt end Atlanterhavet, da der især om sommeren fordamper meget vand i heden. Det tiltrækker vand fra Atlanterhavet, men ved Gibraltar, længst mod vest, skal vandet over en høj tærskel på havbunden, og derfor er det næringsfattigt vand fra Atlanterhavets øvre lag, der trænger ind (den mængde vand, der udveksles med Rødehavet gennem Suezkanalen er ikke særlig vigtig i denne forbindelse).

Men der skal være balance i tingene, så det indtrængende vand sætter skub i det dybe vand i Middelhavet, hvor de fleste næringsstoffer gemmer sig. Dybvandet skubbes derfor over tærsklen og ud i Atlanterhavet. Så selv om der dannes næringsstoffer i Middelhavet, tabes de stille og roligt igen.

Algerne er første led i en fødekæde, hvor de bliver spist af dyreplankton, fx små krebsdyr, som så igen bliver spist af småfisk, som så igen kan blive ædt af rovfisk, hvaler, fugle eller fx sæler. Men alt i alt er der ikke særlig meget liv i havet, da der ikke er særlig meget plankton.

Sjovt nok er der rigtig mange arter i Middelhavet på trods af den ringe algevækst. Man kender mindst 17.000 arter fra Middelhavet, et højt tal set i forhold til det relativt lille område, havet dækker. Men der er også en klar sammenhæng mellem indholdet af næring i havet og antallet af arter. I de vestlige dele er der så meget næring, at selv kæmpemæssige finhvaler kan trives, men mod øst og især mod sydøst falder antallet af arter. Men selv omkring Grækenland ser man ofte både stimer af fisk og delfiner – og hvis man er rigtig heldig måske munkesæler.