Hvordan har det lydt i Kridttidens skove?

Det kommer nok lidt an på, hvad man mener, når man taler om fuglesang. Hvis man tænker på de mange smukke sange, man kan høre i en dansk forårsskov, og som alle synges af spurvefugle, så er fuglesang først opstået for relativt nylig. Hvis man derimod tænker på alle de mere eller mindre skønne ytringer, man kan høre udstødt af alt fra strudse til kolibrier og ænder, så skal vi noget længere tilbage i tiden.

En af måderne at besvare spørgsmålet på, er at nærstudere dinosaurernes og fuglenes stamtræ. Ved hjælp af fossiler af uddøde arter og dna (arvemateriale) fra nulevende fugle, kan man rekonstruere deres forhistorie og fx afgøre, nogenlunde hvornår de forskellige grupper af fugle og dinosaurer er kommet til som nye grene på stamtræet.

Foto: Fuglenes evolutionstræ, Jon Fjeldså, Statens Naturhistoriske Museum

Et meget ambitiøst internationalt projekt med deltagelse af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum har for nylig tegnet et ret detaljeret stamtræ for alle de nutidige fuglegrupper. Det bygger hovedsagelig på sammenligninger af dna-forskelle mellem fuglegrupperne, som gør det muligt at anslå, hvor længe siden det er, at to grupper havde en fælles forfader. Dette tidspunkt vil så markeres med en forgrening på stamtræet.

Men man holder hele tiden resultaterne op mod den viden, man har om fossilerne, hvor man kan tjekke, om aldrene kan være korrekte. Det nytter jo ikke noget at påstå, at en fuglegruppe er opstået for – lad os sige – 35 millioner år siden, hvis man har et ældre fossil af en art, hvor man på dens bygningstræk kan se, at den må tilhøre gruppen.

Kigger man på det stamtræ, som forskerne offentliggjorde i december sidste år, kan man se, at spurvefuglene er en ret ny opfindelse. Deres gren på stamtræet spalter sig fra for cirka 55 millioner år siden. Og den gren, der indeholder langt de fleste af sangerne, spaltede sig fra de andre spurvefugle for cirka 30 millioner år siden.

Dinosaurerne uddøde for cirka 65 millioner år siden, så de har altså ikke lyttet til melodiske fuglesange, der minder om dem, vi nyder morgen og aften i foråret og under sommeren.

Og her er det så, at jeg lige må indskyde, at du jo har ganske ret. Fuglene er faktisk en slags dinosaurer, som altså slet ikke er uddøde, men er flittige gæster på foderbrætter landet over. Men normalt skelner man af traditionelle årsager mellem de ”rigtige” dinosaurer som fx de langhalsede kæmper, de tobenede vegetarer og de frygtindgydende rovdinosaurer og så fuglene. Så man kan sige, at da de ”rigtige” dinosaurer uddøde, havde deres fjerede fætre endnu ikke udviklet den smukke fuglesang.

Men de har nok lagt ører til andre fuglelyde. Stamtræet viser fx, at strudsefuglenes udviklingslinje strækker sig mindst 85 millioner år tilbage i tiden. Man ved, at strudsehanner og han-kasuarer har noget, der med lidt god vilje kan kaldes en sang (en slags brølende brummen), så mon ikke nogle af de sidste ”rigtige” dinosaurer har hørt den slags ytringer.

Næsten alle fugle laver lyde ved hjælp af et særligt organ, der kaldes syrinx (nogle grupper som fx de amerikanske kondorer og gribbe har dog mistet organet). Man ved ikke præcis, hvornår organet er opstået hos de tidlige fugle eller hos de dinosaurer, der er forfædre til fuglene.

Man har dog nogle spor at gå efter. Fugle med syrinx har en særlig luftsæk ved nøglebenene, som hos fugle er vokset sammen til det, man kalder ønskebenet, og som får en bestemt udformning. Den slags ser man ikke hos langt de fleste dinosaurer, bortset lige netop hos nogle få af de tobenede, rovlevende former, der er fuglenes forfædre. Så måske har dinosaurer og siden fugle skræppet op siden en gang i Juratiden, for måske 150 millioner år siden, men det har nok ikke lydt nær så smukt som i dag.

Men det har nok ikke forhindret andre dinosaurer i at larme op, de har nok både hvæset, klapret med kæberne, stampet i jorden og basket med armene, som i nogle tilfælde var fjerklædte, og måske har de ligefrem slået deres arme/vinger sammen, som man kan høre fasaner gøre det i nutiden. Der har nok ikke været tavst i de store skove i Jura- og Kridttiden, men det har nok lydt meget anderledes end i dag. Og så skal man heller ikke glemme, at der har været andre lyde som fx tidlige forfædre til græshopper og fårekyllinger, der begyndte at spille op i Kultiden, for måske 300 millioner år siden, før dinosaurerne så dagens lys.

Læs mere om ”The Avian Phylogenomic Project” (fuglenes evolutionstræ) her