Var Keopspyramidens øverste del belagt med guld?

Man mener, at de fleste egyptiske pyramider allerøverst havde en slutsten, en såkaldt pyramidion, der var udhugget af en enkelt stenblok og havde form som en lille pyramide. Men det er ikke mange, man har fundet, langt de fleste pyramider mangler slutstenen. I enkelte tilfælde har man kunnet finde slutstenen for foden af pyramiden. Måske er den simpelthen faldet ned som følge af vejr og vind, eller man har med vilje væltet den ned ad pyramiden.

Det sidste kunne der måske være gode grunde til. Man mener, at pyramider bygget under det gamle kongedømme, blandt andet Keopspyramiden (eventuelt Cheops- eller Khufupyramiden), fik en slutsten, som var belagt med guld eller en guldlegering, og det har sikkert været en stor fristelse for røvere, som jo også har plyndret mange kongegrave i området.

Selve stenen var måske af kalksten eller granit. Senere pyramider havde slutsten af granit, hvori der var indhugget symboler og tekster.

Keopspyramiden stod færdig cirka 2560 før vores tidsregning (f.Kr.). Der findes, så vidt jeg kan læse mig til det, ikke nogen kilde, der nævner dens pyramidion, som burde have været ret iøjnefaldende, hvis den havde været beklædt med guld. I dag er der et ret fladt plateau allerøverst, som måler omkring 10 meter på hver led, men det kan faktisk være svært at ane stående for foden af den næsten 140 meter høje pyramide.

Om den græske historiker Herodot har været en tur på toppen, aner jeg ikke, og mon ikke guldspidsen manglede, da han var forbi en gang i 400-tallet før vores tidstregning, ellers havde vi nok hørt om den. Hans beskrivelse af pyramider ved Giza er muligvis den ældste, vi kender til, hvilket er tankevækkende, da hans besøg fandt sted mere end 2000 år efter deres konstruktion.

Det er derfor også tvivlsomt, om hans beskrivelse af måden, de blev bygget på, som man ofte hører gentaget, er særlig korrekte. Han har muligvis set maskiner til at løfte kæmpesten med, men de har nok været noget anderledes et par årtusinder tidligere. Og hans oplysninger om de utallige slaver, der var udkommanderet, og om de enorme ramper, man benyttede, har han hørt om fra kilder, der lige som han selv levede med et par årtusinders afstand fra de faktiske begivenheder.

Det kan sagtens være, at Herodot troligt gengiver, hvad han har fået fortalt, men selve kilderne har nok ikke været særlig troværdige. I dag mener man således, at pyramiderne blev bygget af sæsonarbejdere, der fik løn eller slap for at betale skat. Og der var ikke 100.000 af dem, måske bare 20.000. Man skal nok heller ikke lægge alt for meget i, at Herodot ikke omtaler Keopspyramidens slutsten, hvad enten den allerede manglede på hans tid, eller han bare ikke tænkte på, at der måtte være en sådan.