Hvad hedder de bølgende skyer, vi så på himlen?
På vej hjem fra den sjællandske Nordkyst så vi i går eftermiddag, d. 7. oktober 2015, de mest mærkværdige skyformationer. Skyerne lignede et bølgende hav, og det var ikke bare i én retning – det var hele horisonten rundt. Det skal siges, at det var blæsevejr – det er jo ikke usædvanligt her til lands. Men, ingen af os har nogensinde før set noget lignende. Kan I give os en god forklaring – og findes der et navn på fænomenet, spørger Leonard og Mormor.
Den slags skyer kaldes med et fagudtryk for stratocumulus undulatus, hvilket betyder noget i retning af bølgende eller bølgeformede skyer i lav højde. Skyerne dannes på grænsen mellem et nedre og et øvre luftlag, hvor vindretning og/eller temperatur er forskellige.
De skyer, I så, og som jeg selv studsede over på vej hjem fra arbejde den 7. oktober, lå i cirka 1 kilometers højde, det har man målt på Danmarks Meteorologiske Institut, hvor man også har fået mange henvendelser om lige præcis disse skyer. På deres hjemmeside kan man læse, at der den dag blæste en kuling fra øst under skyerne, mens det blæste fra sydøst over skyerne, hvor luften desuden var varmere.
De to luftlag har altså ”skurret” mod hinanden, og når det sker, kan skyerne på grænsen mellem dem begynde at bølge op og ned, godt hjulpet af den energi, der er i den varme luft. Det er ikke hurtige bølger som dem på havet, men enorme bølger, der har bevæget sig i slowmotion, set på afstand nede fra jordoverfladen.
Bølgende skyer kan også dannes, når skyer presses over forhøjninger i landskabet, fx bjerge eller bjergkæder eller lavt over øer i verdenshavene. Skyerne får et skub opad, og når de har passeret forhindringen, vil de fortsætte med at bølge op og ned et stykke tid. På læsiden af en bjergkæde kan man derfor se bølgende skyer, hvor bølgetoppe og -dale løber parallelt med bjergkammene. Selv når der ingen skyer er på vindsiden, kan de alligevel dannes på læsiden, når fugtig luft løftes opad og afkøles.
Nogle gange ser man bølgende skyer, der ligger i noget større højde, fra cirka 2 til 7 km, og så kaldes de altocumulus undulatus (alto betyder nærmest ’højt oppe’). Stratocumulus-skyer ligger lavere, højst 2 km over jorden. Efter sigende kan man afgøre, om det er den ene eller anden type ved at holde tre fingre op i strakt arm. Hvis en bølge (fra top til top) er bredere end de tre fingre, er det lavtliggende skyer, altså stratocumulus som den 7. oktober.