Blæksprutters liv i havet

Nej, der findes ingen blæksprutter i søer og åer, og der findes – med en eneste undtagelse – heller ingen i brakvand, hvor saltindholdet er mindre end i havvand eller svinger op og ned, sådan som man kender det fra de indre danske farvande og fjordene. 

Der findes omkring 800 arter af blæksprutter i dag. Nautiler bor i en snoet skal og har mange tentakler. Tiarmede blæksprutter har otte korte og to lange arme, og de fleste har en skal af kalk eller en stiv hornplade inde i kroppen. De ottearmede blæksprutter er som regel mere ”slatne”, bortset fra papirsnekken, som gemmer sig i en lille skal. Og så har man fundet fossiler af omkring 11.000 uddøde former, som til tider har været meget talrige i fortidens have.

Alle de mange blæksprutter lever eller har levet i havet, hvor saltindholdet er næsten konstant. Den eneste lille undtagelse er en art tiarmet blæksprutte på bare 10 cm, som lever på lavt vand langs Nord- og Sydamerikas østkyst. Man kan finde den inde i fjorde og nær flodmundinger, og den er åbenbart i stand til at leve i vand med halvt så meget salt som havvand.

Langt de fleste blæksprutter må holde sig til havet fordi deres krop skal være i saltbalance med det vand, de svømmer omkring i. Det kan nemlig være et problem at have for meget eller for lidt salt i de mange celler, kroppen er opbygget af.

Hvis en celle indeholder mere salt end vandet omkring den, trænger vand ind i cellen, og til sidst sprænges den som en ballon, der bliver pustet for hårdt op. Hvis der er for lidt salt i cellen, bliver den tømt for vand, som glider gennem cellens membran (dens hylster, så at sige) og ud i det omgivende salte havvand. Til sidst er den bare en lille slatten og krøllet sæk. Blæksprutterne har løst problemet ved at have lige så meget salt i cellerne som i havvandet, de er simpelthen i saltbalance med havvand.

Mange andre dyr som fx fisk har løst problemet med ferskvand og saltvand ved at kunne skrue op eller ned for deres udskillelse af vand og salt. Havfisk har for eksempel meget mindre salt i cellerne end der er i vandet omkring dem, og de er ironisk nok nødt til at drikke en masse for ikke at tørre ud. Saltet udskiller de i små mængder meget koncentreret urin. I ferskvand strømmer der hele tiden vand ind i fiskens celler, og den må tisse konstant, for at slippe af med vandet. Det kan en blæksprutte ikke, dens nyrer, hvor urinen dannes, er simpelthen ikke så avancerede som fiskens.

Man har studeret blodet fra ottearmede blæksprutter (blodet har samme saltindhold som cellerne), og det viser sig, at der alligevel er forskel på sammensætningen af saltene i forhold til havvandet. Der er for eksempel lidt mindre natrium og klorid i blod og celler end i havvand (natriumklorid er det, man kender som bordsalt, og som der er meget af i havvand), og der er særlig lidt sulfat. Omvendt er der mere kalium og kalcium. Så selv om blæksprutter ikke kan regulere op og ned på deres salt i cellerne, er de alligevel i stand til at regulere lidt på sammensætningen, så den adskiller sig fra havvandets.

Emner