11. juli 2014

Vandrende nøglespillere i naturen

Dyr

Hvad er vandrende pinde godt for? Hvilken rolle spiller de i naturen? Spørger G.T. fra Frederiksberg.

Man kender mere end 3000 arter af vandrende pinde, og der er helt sikkert mange flere, vi endnu ikke kender til. Nogle af den ligner virkelig tynde pinde eller kviste med lange tynde ben, andre er affladede og ligner blade (vandrende blade), undertiden med markeringer, der til forveksling ligner visne pletter og spor efter skadedyr. Og nogle af dem er besat med udvækster, der både ligner og føles som torne.

De er alle sammen planteædere, men jeg vil ikke tro, at man sådan lige kan tildele 3000 arter af dyr en bestemt rolle i naturen. Nogle af dem er helt sikkert meget forskellige, hvis vi kigger nærmere efter og ikke bare fokuserer på udseendet.

Ctenomorpha chronus. Foto af Fir0002, distribueret under en CC BY-SA 3.0 licens.

Men der er nok nogle overordnede processer i naturen, hvor de er vigtige nøglespillere. Nogle forskere mener for eksempel, at de er væsentlige for de tropiske skoves udvikling. De er ofte talrige og måske nogle af de allervigtigste bladædere oppe i trækronerne. Og mens de æder løs, regner det ned med deres afføring.

På den måde tilføres skovbunden konstant næringsstoffer, som kan hjælpe spirende planter med at slå rod og måske bidrage til skovens udvikling. Hvis ikke det regnede med fækalier, ville de øverste jordlag hurtigt blive tømt for næring, og skovendes udvikling ville gå i stå. Nogle gange æder de vandrende pinde endda så meget, at træerne bliver rippet for blade og går ud, hvilket også giver nye generationer af urter og træer en chance for at slå rod.

De finder også plads i fødekæderne som vigtige byttedyr for mange edderkopper, myrer og fugle samt pattedyr som insektædere, og selv gnavere som rotter er set æde vandrende pinde. Der er mange arter af parasitter, især fluer og hvepse, som lægger æg i æg, nymfer og voksne individer af vandrende pinde, og svampe inficerer undertiden æggene.

De er ikke forsvarsløse. De er svære at få øje på mellem kviste og blade, hvor de både falder ind med former og farver. Nogle kan endda skifte farve efter omgivelserne. Bliver de opdaget, kan de finde på at svaje frem og tilbage med kroppen, som et blad eller en kvist i vinden. Nogle af dem spreder deres farverige bagvinger, ofte med store øjenpletter, ud, hvis et rovdyr kommer for tæt på.

Mange kan udskille væsker, der virker irriterende eller lugter fælt, hos en af arterne kan væsken føre til permanente skader på menneskeøjne. Hos en art fra Java lugter væsken af parfume, men man begynder at nyse, og en anden art fra Australien lugter af jordnøddesmør eller flødekarameller. 

Nogle kan endda gå til angreb med store torne på indersiden af bagbenene. Får man en finger i klemme, når de klemmer benene sammen, borer tornene sig dybt ind i kødet, og terrariefolk ved godt, at de skal omgås med forsigtighed. Et angreb fra en betornet vandrende pind er at sammenligne med at få fingrene i en nøddeknækker beklædt med søm.