30. maj 2014

En dobbeltorganisme

Naturfund

Måske er det fire år siden, jeg fandt den her pænt syge sten i en lille lysning midt i skoven. Den er nok cirka 30 cm høj og måske 60 cm lang, den smuldrer meget let og har mange forskellige røde og gule farver. Sidste efterår 2013 var der en masse sære svampeagtige planter rundt på stenen. Hvad kan det være? Spørger Sebastian

Du har til dels ret i, at der tale om nogle ”svampelignende planter”. Det er nemlig en lav, du har fundet. En lav, også kaldet en liken, er en såkaldt dobbeltorganisme, hvor en svamp har indgået et samarbejde med enten en grønalge (som jo er en form for plante) eller en bakterie. Laver kender du måske fra de grønne, brunlige, gullige eller orange belægninger, man ofte finder på sten, fliser og træstammer.

Dine fotos er desværre ikke helt skarpe, men jeg er ret sikker på, at den lav, du har fundet, er en skjoldlav. Jeg vil endda tro, at det er en hunde-skjoldlav. Nogle arter af skjoldlav ligner hinanden en hel del, og det kunne fx også være en kruset skjoldlav. Den enkelte art kan se meget forskellig ud fra individ til individ og alt afhængig af, om de er fugtige eller udtørrede. Det er med andre ord ikke let at være helt sikker ud fra et foto.

Lige præcis hunde-skjoldlav (samt kruset skjoldlav) er et eksempel på en lav, hvor en svamp lever sammen med en bakterie. Bakterien er en form for cyanobakterie, det man i gamle dage kaldte en blågrønalge. Både cyanobakterier og grønalger henter energi fra sollyset, som de bruger til at opbygge mange af de stoffer, de skal bruge for at overleve, det er det, man kalder fotosyntese. Cyanobakterier kan desuden optage nitrogen (kvælstof) fra luften, et vigtigt næringsstof for alle levende organismer. Svampen beskytter algen eller bakterien mod ultraviolet lys og udtørring, og den opsamler både vand og næringsstoffer til brug for fotosyntesen.

Tilsammen kan laven minde om en plante, men den har hverken rødder eller stængler, og den formerer sig på en helt anden måde. På dit foto kan man se nogle orange spidser, der vokser frem på skjoldlaven. Det er dem, der har givet den sit danske navn, hunde-skjoldlav, da de ligner spidse hundetænder. Spidserne er det, man kalder apothecier, og her danner svampepartneren store mængder sporer, som spredes med regndråber, vind og vejr. Når sporerne spirer, skal de finde en alge- eller bakteriepartner af den rigtige slags, ellers dannes der ikke nogen ny lav. Den har før i tiden været anvendt i folkemedicinen, man mente, at dens ”tænder” var et tegn på, at den virkede mod hundegalskab.

Jeg kan ikke lige se, hvilken slags sten, der er på dine fotos, men man kunne let tro, at der er tale om en sandsten. Sandsten er dannet af sandkorn, som er kittet sammen af fx ler eller kalk, og nogle sandsten går let i opløsning og smuldrer, lige som din sten har gjort. Sand indeholder som regel store mængder kvarts, og det kunne måske forklare, at stenen synes at reflektere lyset på dine fotos. Farverne kan skyldes mange ting, rød kan stamme fra opløst jern, andre fra nedbrudte plantedele. Men jeg er slet ikke sikker, hvis jeg ikke har stenen i hånden.