25. april 2014

Knoglefund ved Øresund

Naturfund

Sammen med min bedstefar har jeg på tur langs stranden, Rungsted ved Øresund, fundet disse to genstande, som vi ikke kan finde ud af, hvad er. Den hvide er 9,5 cm lang, og den brune noget mindre. Den hvide ligner en forstenet knogle, men hvilket dyr og hvor på dyret ? Og er det overhovedet en "forstening", når det ikke er flint, men måske kalksten? Den brune er måske en knogle eller noget fra et gevir? Spørger Leonard Zeruneith på 9 år.

Jeg har vist jeres billeder til en af knogleeksperterne på Zoologisk Museum, og hans først ord var: ”Spændende!”. Det er nemlig dyreknogler begge to, eller rettere dele af knogler.

Den hvide knogle har siddet som den allernederste ende af en lårknogle, anatomisk kaldet femur, og man kan se, at det var på lårknoglen i dyrets højre side. Man kan også se, at den stammer fra et ungt dyr. De lange knogler i for- og bagben (og i vores arme og ben) bliver ganske langsomt længere under dyrets opvækst, og så længe de vokser, er enderne ikke vokset helt fast på knoglen. Det sker først hos det voksne dyr.

Når dyr dør, og deres kød og hud rådner væk, ligger knoglerne tilbage, og hos unge dyr løsnes enderne af de lange knogler, og det er en sådan knogleende, en såkaldt epifyse, I har fundet. Det er ikke så let at afgøre, hvilket dyr der er tale om ud fra et foto, men det må være en relativt stor drøvtygger, siger min ekspert. Den kan være en ung okse/stor kalv, men han tror selv mest på en ung kronhjort.

Den brune knogle strammer fra den alleryderste ende af en overarmsknogle fra et udvokset dyr, hvor enden var vokset fast. Stykket stammer fra den venstre overarmsknogle, som man kalder humerus, og er af en eller anden grund brækket af. Den er lidt sværere at artsbestemme, men det er fra et planteædende pattedyr, og måske er der igen tale om enten en kronhjort eller en lille ko.

Begge knogler ser ud til at være relativt gamle, nok mere end 100 år. Den hvide har sikkert ligget længe i vandet og er blevet afbleget. På et af billederne kan lige ane, at der også har vokset en rur på den, dvs. et lille fastsiddende krebsdyr som dem, man kender fra moler og sten. Den brune knogle har nok ligget et stykke tid i jorden, hvor den har fået sin farve fra de opløste stoffer, der dannes ved nedbrydningen af især plantedele, det man kalder humusstoffer. Den har også ligget i vandet et stykke tid, hvor den er blevet slebet glat, mens den har rullet i bølgerne.