Edderkoppers gang på nettet

Det er der flere grunde til. Dels er edderkopper meget forsigtige, når de går rundt i deres eget spind, og så er deres fødder opbygget på en måde og dækket af særlige stoffer, så de lettere kan slippe igen, hvis uheldet skulle være ude.

En edderkop kan sagtens blive fanget i spindet, hvis trådene får fat i dens store og tunge bagkrop. Derfor må den omhyggeligt sørge for kun at røre ved de klæbrige tråde med fødderne. Der er hele otte ben at holde styr på, og edderkoppers har et særlig veludviklet nervesystem til at styre de finere bevægelser.

En korsedderkop bygger som regel et helt nyt net hver nat, og i løbet af knap en times tid spinder den cirka 20 meter tråd. En edderkop kan lave forskellige slags silketråde, og nogle af trådene i et edderkoppespind er slet ikke klæbrige, og den slags tråde kan den kravle rundt på uden problemer. Men den kan ikke helt undgå at røre ved de klæbrige tråde. Når den bygger sit net, er den for eksempel nødt til at trække den klæbrige tråd ud af spindevorterne med bagbenene og hæfte den fast i spindet. Det kan godt se ud som om den syr med en fin tråd, mens den kravler rundt i nettet.

På de klæbrige silketråde er limen ikke smurt jævnt ud over tråden, men sidder i meget små dråber som perler på en snor. Mellem limperlerne er der områder af tråden, som ikke klæber, og når edderkoppen sætter foden ned, er det kun nogle steder, den hænger fast. Det er nogle meget små limperler, måske bare en tyvendedel mm brede, og der er cirka lige så langt mellem hver af perlerne.

Når den arbejder med de klæbende tråde, vil den få lim på fødderne, men heldigvis er fødderne er dækket af små hår, der skyr limen. Det er ikke hår som dem, vi har på hovedet, de er opbygget på en anden måde og kaldes for setae, men set i et mikroskop kan de godt ligne lidt.

Når edderkoppen har jokket i noget lim på silketråden, løber limdråberne lige så stille ned ad hårene på fødderne og drypper af igen. Hårene er ikke lige lange, så dråberne falder ikke af på samme tid. Hvis de alle sammen slap samtidig, ville det være svært for edderkoppen at hive benet til sig. Det svarer til, at det er meget lettere at hive mange små plastre af lige efter hinanden end et kæmpestort på en gang. AV!

Hvis man holder lidt øje med en edderkop i sit net, vil man ofte se, at den slikker sine ben. Det ser nærmest ud som om den tygger på dem, mens de trækkes gennem munddelene. De gamle naturhistorikere mente, at den nok smurte sine ben ind i en væske, som sørgede for, at dens ben ikke hang fast i limdråberne. 

Nyere undersøgelser har vist, at der er noget om snakken. Man kan for eksempel vaske edderkoppernes små fødder i opløsningsmidlet hexan (en kemiske forbindelse som blandt andet findes i benzin), og gør man det, hænger fødderne lettere fast i tråden. Det er endog lykkedes forskere at barbere de små fine hår af edderkoppefødder, et job der må have krævet en sikker hånd (og en meget lille barbermaskine). Uden hår hang fødderne meget bedre fast i de klæbrige tråde. Der skulle syv gange stor kraft til at hive en barberet fod fri af klæbetråden i forhold til en behåret fod.

Det er ikke kun spindets ejer, der kan finde ud af at gå rundt på det. Andre edderkopper er også i stand til at undgå limdråberne. Nogle arter af edderkopper lever ligefrem af at løbe ind på andre edderkoppers spind og enten stjæle de insekter, der er fanget i spindet, eller måske endda dræbe og æde ejeren selv.

Nogle springedderkopper er så udspekulerede, at de kravler ind på nettet og hiver i trådene på samme måde, som et sprællende insekt, der hænger fast i trådene. Når nettets ejer kommer for at æde det, den tror er et saftigt bytte, bliver den selv dræbt af springedderkoppen. De kan også finde på at vibrere med trådene som parringslystne hanner, der forsøger at lokke hunner til sig. Nogle af netsnylterne er meget små edderkopper, som gemmer sig inde i spindet. De tager de små byttedyr, som værten ikke selv gider æde, og på den måde er de faktisk med til holde nettet pænt og rent.

Emner