Svampesæson
Efter de seneste par ugers regn er svampene begyndt at stikke hovederne frem, til stor glæde for os der har øje og smagsløg for den slags. Et spørgsmål som gang på gang dukker op, og som sikkert netop nu kunne interessere mange: Hvor hurtigt vokser svampe i grunden? For eksempel kantareller og Karl Johan'er? Somme tider har vi på fornemmelsen, at de næsten arter sig som popkorn på en varm pande. Spørger Finn Knudsen fra Asserbo Plantage.
Det har været et helt forrygende svampeår, og samlere har helt sikkert bemærket, at man sagtens kan gennemsøge steder, man for nylig har fyldt kurvene, for der vil ofte være nye svampe, som er vokset frem siden sidst.
Rød fluesvamp. Foto af Onderwijsgek, distribueret via en CC BY-SA 3.0 NL licens.
Men præcis hvor hurtigt, de skyder i vejret, er det ikke sådan lige at finde oplysninger om. Man kan sagtens finde undersøgelser fra kommerciel svampedyrkning om, hvor mange kg af fx champignon, man kan producere per kg vækstmedie, men der er åbenbart ikke mange, der har siddet nogle dage med en lineal ved en paddehat. Jeg vil også mene, at højdevæksten er meget forskellig fra art til art, fra det ene år til det andet og også fra sted til sted, da den helt sikkert afhænger af vækstforhold som næringmængde, varme, fugt osv.
Men så er der andre kilder til viden. Jeg fandt en video på Youtube, hvor man har fotograferet nogle røde fluesvampe hvert femte minut. På filmen ser man svampene vokse frem og modnes for øjnene af en. Filmen består af cirka 800 enkeltbilleder, så den viser altså knap tre døgn kogt ned til lidt under halvandet minut. På filmen starter svampene som de små, runde knolde, man skal lede lidt efter mellem bladene i skovbunden, og jeg vil da også tro, at en del af overraskelsen over, at der pludselig står en svamp foran en, til dels skyldes, at man ikke lige havde opdaget den, da den var lille, men først når den bryder gennem blade og græsdække. Den kan sagtens have været på vej i flere dage - uopdaget.
Jeg har selv flere forskellige svampe i min have, og her i sensommeren holder jeg især øje med gran-mælkehat og kejser-champignon (også kaldet prægtig champignon). Og siden jeg modtog dit spørgsmål har jeg noteret mig, hvor lang tid der går, fra de bliver opdaget, til jeg synes de er klar til brug. Det tager typisk tre eller fire dage.
Frugtlegemer (paddehatte) hos de arter, vi typisk plukker og spiser, er strukturer, som svampen danner for at kunne sprede sine sporer. Sporerne sidder fx på lameller eller i rør under hatten, og ved at løfte hatten op over jorden, kan vinden lettere få fat og sprede de mange mikroskopiske sporer.
En stor del af året lever svampen mere skjult som et trådformet netværk, man kalder et mycelium. Frugtelegemet dannes som en lille kugle på myceliet, og her vil det stille og roligt vokse sig større ved celledelinger, indtil der er nok celler til at danne det endelige legeme. Højdevæksten sker først og fremmest ved, at de allerede dannede celler fyldes med næringsstoffer og vand. På den måde strækkes cellerne, som presser og skubber paddehatten op. Det er grunden til, at man ser ekstra mange svampe lige efter en periode med nedbør.
Der er også svampe, som vokser meget langsomt og over mange år, fx mange af de poresvampe, man finder på træer. Men det er en helt anden historie.