7. marts 2014

Mysteriet om mosdyrene

Naturfund

Jeg har på Djursland fundet dette slidte forstenede søpindsvin, der måske gemmer på noget spændende! Mon I kan opklare, hvad det er, man kan se inde i det lille hul i bunden af søpindsvinet? Jeg har googlet og googlet, men har ikke fundet noget endnu, der ligner. Spørger Mona Thagaard.

Det er snart længe siden, at du sendte dit spørgsmål til Videnskabet, og jeg må indrømme, at det har givet mig både grå hår og dårlig samvittighed. Du har endda været så venlig at sende fossilet til mig, så jeg har kunnet tage det i øjesyn. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har det endelig svar, men det skal ikke forhindre mig i at give et bud.

Som du nævner, er der først og fremmest tale om et forstenet søpindsvin. Det er det lille gitteragtige fossil, som giver mig hovedpine. Jeg vil tro - og jeg har diskuteret det med diverse eksperter - at det er resterne af nogle mosdyr, man kan skimte. Det ligner nogle bittesmå stave, hver bare 1 mm lang, der ligger op mod hinanden, og de sidder i en ganske lille sprække, 3-4 mm inde i søpindsvinet. Hvis jeg har ret, er der altså tale om et fossil, der består af resterne af to forskellige slags dyr, mosdyr inde i et søpindsvin.

Mosdyrene sidder i det område, hvor det levende søpindsvin har haft sin mund. Nogle søpindsvin har en skal, der set oppefra er symmetrisk som egerne i et hjul og har en mund nedenunder, præcis i midten af kroppen. Andre er lidt aflange i det og har et skelet, der er dannet som to halvdele, der er hinandens spejlbilleder, og hos dem sidder munden fortil på undersiden. Dit søpindsvin er af den sidste type, et såkaldt irregulært søpindsvin.

Mosdyr kender du måske fra dine ture på stranden, hvor man finde dem som hvidlige eller grå, ru belægninger på tang. Det ser lidt ud som om, tangen har fået udslæt, men der er i virkeligheden tale om mange bittesmå dyr, der hver lever inde i små kasser af kalk.

Der kendes mange tusind former af mosdyr, især mange uddøde former, og langt de fleste danner kolonier, hvor hvert individ, kaldet zooiden har et ydre kalkskelet. De fleste lever - eller har levet - i saltvand, hvor de filtrerer småpartikler fra vandet ved hjælp af deres bittesmå tentakler.

Måske har mosdyrene slået sig ned på dit søpindsvin, da det døde en gang for måske 70 millioner år siden. Måske har de først slået sig ned, da selve søpindsvinet allerede var forstenet og af en eller anden grund var blevet vasket ud af kalkklippen, det har ligget i.

Men jeg er ikke helt tilfreds med formen af de små stave. Mange mosdyr ligger godt beskyttet inde under nogle kalklåg, som kan have nogle finde porer, og man kunne med megen god vilje forstille sig, at det er resterne af sådanne låg, man kan skimte.

En af grupperne af mosdyr kaldes på latin Cheliostomata, og hos dem har de små låg ofte udvækster, man kalder avicularier, som nok skal beskytte mod rovdyr ved at danne rækker af små spyd. Måske er det sådan nogle, man kan se. Hos en af slægterne, kaldet Cauloramphus, dannes nogle særligt imponerende (men alligevel bittesmå) stave, der med lidt vilje godt kunne ligne dem, der gemmer sig i dit fossil.

Der kan også være en helt anden forklaring. Måske er det netop ikke fossilet af mosdyret, vi kan se, det var der i hvert fald en af eksperterne, der foreslog, og det er nok i virkeligheden den mest sandsynlige forklaring.

Han foreslog, at det, der ligner stave, er selve hulrummene i mosdyrkolonien. Det begyndte med en lille koloni af mosdyr, der slog sig ned på søpindsvinet, og da de døde, rådnede hvert enkelt lille dyr væk og efterlod nogle huller inde i kalkskelettet. Med tiden blev hulrummene fyldt op af flint, det er faktisk sådan, de fleste fossiler vi finder ved den danske kyst er blevet dannet.

Med tiden er selve kalkskelettet blevet opløst i havvandet, og til sidst er kun flinten tilbage. Måske er det den, vi kan se på dit fossil, og i så fald er der altså tale om et negativ af mosdyret. Mosdyrets skelet har så at sige fungeret som støbeforme for flinten, som er det eneste, der sidder tilbage i dag. Det er nok sådan, det er!

 

Emner