12. december 2014

Leopardsneglen

Bestemmelse

Forleden kravlede denne gigantstore snegl på undersiden af vores brønddæksel. Sådan en fyr har vi aldrig set før. Hvad er det mon for en snegl? Desværre havde jeg ikke lige en målestok ved hånden, men størrelsen kan fornemmes ved, at de ”lus”, som omgiver den, er bænkebidere, som vel er ca. 1 cm lange. Spørger Inger Hauge.

Det er en snegl, som er kendt under en række navne. På latin hedder den Limax maximus, hvilket jo meget godt illustrerer, at der er tale om en stor snegl. Den bliver typisk lidt over 10 cm lang, men det siges, at den kan blive helt op til 20 cm, hvilket gør den til en af de største europæiske sneglearter. På dansk kendes den som leopardsnegl, pantersnegl, stor kældersnegl og plettet gråsnegl samt sikkert også under andre navne.

Den er ikke sjælden, men man ser den som regel kun om natten, om dagen gemmer den sig under plader, sten, træ og fx i kælderskakter – eller under brønddæksler. Den kan finde på at gnave i planter, især små spirer, men som regel gør den ikke nogen skade i haven, hvor den mest æder løs af rådne plantedele. Den er blevet indført til andre verdensdele, og visse steder i fx Nordamerika anses den for et skadedyr i jordbruget.

Leopardsnegl. Foto af Inger Hauge

Herhjemme er den måske nærmere et nyttedyr i kampen mod den iberiske skovsnegl (dræbersneglen), som har invaderet store dele af landet. Leopardsneglen er nemlig et rovdyr, der gerne kaster sig over andre snegle, også artsfæller. Den bliver kun sjældent særlig talrig, dels fordi den er to år om at blive kønsmoden, dels fordi den kun lægger 100-200 æg ad gangen, hvilket er færre end fx den iberiske skovsnegl. Og så er den jo kannibal.

Leopardsneglen er hermafrodit, dvs. at den på samme tid er både han- og hunkøn. Når to kåde snegle finder sammen, kravler de til vejrs i en busk eller op ad en mur. Her slynger de kroppene rundt om hinanden og udskiller en 30-40 cm lang slimtråd, så de hænger frit svævende i luften. Og alt imens krænger de begge deres sære, spiralsnoede penisser ud som en lille buket. Når de falder til ro igen, kravler den ene op ad slimtråden, mens den æder den, og den anden falder tilsyneladende bare til jorden.

Det er en af de mere besynderlige parringsakter i den danske natur, og den foregår hvert år i tusinder af haver landet rundt. Næsten ingen har set den med egne øjne, da den finder sted midt om natten, typisk først på sommeren. Men så er det jo godt, at vi har en mand som David Attenborough. På Dailymotion kan man finde en lille video af den forunderlige snegleballet, optaget til BBC-serien Life in the Undergrowth. Den kan ses her.