8. december 2014

Byttedyr

Dyr

Kan byttedyrene egentlig høre, når delfiner og flagermus bruger sonar for at finde deres bytte? Hvis de kan høre det, så giver det dem vel mulighed for at flygte? Spørger Jonas Rishikesh fra Tølløse.

Hvis vi tager flagermusene og deres byttedyr først, så er emnet særdeles velstuderet, og svaret på spørgsmålet er et entydigt JA! Flagermus bruger ultralyd i deres sonar, og hos de natlevende insekter, som jages af flagermus, har ultralydshørelse udviklet sig uafhængigt af hinanden mindst 19 gange. Hos disse insekter ses også et arsenal af undvigeresponser, der alle tjener til at bringe insektet ud af flagermusens lydkegle.

For delfiner (og andre tandhvaler) og deres byttedyr er spørgsmålet straks sværere at besvare. Det skyldes ikke mindst, at mennesket kun er en klodset gæst i havet, og at vi derfor har svært ved at udforske livet under vand. Men det skyldes også, at forholdet mellem delfiner og deres byttedyr er noget mere broget end mellem flagermus og deres byttedyr.

Flagermus, Pipistrellus pipistrellus, Frankrig. Foto af Barracuda1983, distribueret via en CC BY-SA 3.0 licens.

De natlevende insekter har stort set ikke andre fjender end flagermus, og typisk varer mødet mellem en flagermus og et insekt kun nogle få sekunder. Hvis det lykkes insektet at komme ud af lydkeglen, så er faren drevet over.

For fisk ser det helt anderledes ud. Der er typisk mange forskellige rovdyr ude efter dem, så de er nødt til at bruge mere generelle forsvarsstrategier, f.eks. ved at leve i stimer. Tandhvaler kan med deres sonar typisk opdage en fiskestime på mange hundrede meters afstand. Stimefisk har derfor svært ved at undgå at blive opdaget af tandhvaler, så man kan spørge sig selv, om det i hele taget kan betale sig for dem at kunne høre sonarklik.

Der er dog fundet ultralydshørelse og undvigeresponser hos enkelte arter af sildefisk, og det kan muligvis hjælpe den enkelte fisk til at optimere sin plads i stimen, så den har bedre chance for at undvige, når en tandhval nærmer sig.