Overrevne akillessener
Jeg er lige begyndt at spille badminton som motion efter en lang, lang pause. En af mine kolleger sagde, at så ville det så nok vare nogle måneder, inden vi sås igen, for jeg kunne næsten ikke undgå at sprænge min akillessene, når jeg først slog mig løs. Overdriver han ikke en anelse? Spørger en 50-årig ketsjer-svinger fra Nordsjælland.
Jo, det gør han nok, og han skulle bare tage at stikke piben ind, så du kan motionere, som du har lyst. Men der er faktisk en vis risiko for, at han kunne få ret.
En undersøgelse fra Malmø Universitetssygehus viste for nogle år siden, badminton var den hyppigste årsag til overrevne akillessener blandt patienterne. Over en femårig periode blev der behandlet 151 patienter, og af dem var 47 badmintonspillere. Den næste sportsgren på listen var fodbold med 19 skader.
En anden undersøgelse fra Umeå i Sverige viste godt nok, at kun 1,2% af sportsskaderne, der blev behandlet på sygehuset, skyldtes badminton. Men at over en tredjedel af skaderne var overrevne akillessener, som jo er en ret alvorlig og langvarig skade. I det hele taget var ben og fødder udsatte, hvor overrevne sener, forstuvninger og knoglebrud udgjorde over 9 ud af 10 badmintonskader. Og måske allervigtigst, så var langt de fleste patienter begyndere.
Så jo, rent statistisk kan det godt tænkes, at din kollega ler sidst, men for at det ikke skal ske, kan du let forberede dig og træne dig lidt op, så du undgår skader.
I en badmintonkamp må man ofte kaste sig ud og hænge med kroppen for at nå en dyb fjerbolden, og det kan fx slide på knæene. Men den typiske akillesseneskade sker – viser en undersøgelse fra Ålborg Sygehus - når man står ved baglinjen og sætter af for løbe mod nettet. Under den slags afsæt bliver der virkelig stillet krav til en at stærk sene. Undersøgelsen viste også, at skaden typiske skete for lidt ældre spillere, fra oppe i 30’erne.
Sener er ikke lige så lette at træne som muskler, der typisk bliver tykkere og stærkere, hvis man fx løfter jern. Men noget kunne tyde på, at man godt kan gøre dem stærkere ved fx løbetræning, det har forsøg med rotter fx vist, og det viste sig endda, at svømning gav stærkere akillessener. Andre undersøgelser har vist, at vægttræning godt kan styrke sener i knæet hos mennesker, men her taler vi om meget tunge løft.
Forskerne er enige om, at sener reagerer på træning, men hvor hurtigt og hvor meget, det ved man kun lidt om. Og som der står i et berømt opslagsværk på nettet: Skader i akillessenen opstår oftest, når man pludselig intensiverer træningen. Så du må nok leve med dine akillessener, som de arter sig lige nu, og forvente, at det kan tage lang tid at få dem tilbage på et niveau, som da du var yngre – eller måske bare i nærheden af det niveau, og i mellemtiden skal man ikke forsøge at lege Svend Pri eller Lene Køppen, som folk med på vores alder nok stadig husker.