8. november 2014

Når hjernen går i sort

Mennesket

Hvorfor besvimer man? Spørger Mads Mikkelsen fra Brønshøj

Når man besvimer, går hjernen så at sige i sort, og man opfatter intet som helst, mens man er besvimet. Det kalder man at miste bevidstheden. Samtidig bliver kroppens muskler helt slappe. Normalt er de lidt spændte for at holde os oprejste, men når hjernen lukker ned, sender den ikke længere besked ned gennem nervecellerne i rygmarven og ud til musklerne. Når de ikke får besked på at lave noget, slapper de helt af, og man falder sammen som en klud.

Som regel går hjernen i sort, fordi den mangler ilt. Ilt får vi fra den luft, vi indånder, og blodet sender ilten rundt i hele kroppen, også til hjernen, der bruger cirka 2,5 liter ilt i timen. Alle kroppens celler skal bruge ilt, men mange celler kan godt klare sig et lille stykke tid uden. Bare ikke hjerneceller, de er meget følsomme for iltmangel; uden ilt vil de dø i løbet af nogle få minutter.

Men længe før det sker, har hjernen slukket sig selv, og man besvimer. På en måde er det en fornuftig refleks at besvime, hvis hjernen mangler ilt. Når man ligger på gulvet, løber blodet meget lettere til hjernen, end når man står op. Hvis man kunne blive stående, ville iltmanglen bare blive værre, og til sidst kunne nogle af hjernecellerne måske dø.  

Du har måske prøvet at rejse dig op, efter at have siddet stille i lang tid, hvor du pludselig bliver lidt svimmel. Man har slappet af så længe, at pulsen er faldet helt til ro og blodtrykket er lavt. Men når man rejser sig op, løber en del af blodet nedad i kroppen, og hjernen får mindre blod og derfor også mindre ilt, end den har brug for. Det bliver lidt mørkt for øjnene og man er ved at tabe balancen. Som regel bliver man hurtigt sig selv igen. Blodkar trækker sig sammen og hjertet slår hurtigere, og på den måde bliver der atter ført nok blod til hjernen.

Personer med lavt blodtryk er særlig udsatte for den slags blackout, og en gang i mellem kan de ligefrem besvime. Blodtrykket kan også falde, fordi man har drukket for lidt væske. Hvis man har siddet eller ligget ned og løftet tunge vægte henne i fitness-centeret, skal man nok heller ikke rejse sig op alt for hurtigt. Blodet har pumpet hårdt ud i musklerne, men nu slapper de af, og det samme gør hjertet, der pumper mindre blod op i hjernen. Alvorlige blødninger, hvis man fx har skåret sig dybt, kan også betyde, at hjernen får for lidt blod og ilt, og hvis man bliver klemt om halsen, kommer der også for lidt blod til hjernen.

Man kan også besvime, hvis man pludselig bliver bange, har oplevet noget uhyggeligt, eller hvis man føler sig utilpas sammen med andre mennesker. Nogle er bange for lægens nåle, og så tænder kroppen for sit alarmberedskab. Det burde sende blod ud til alle kroppens muskler, men af en eller anden grund kan det i stedet ske, at både puls og blodtryk falder, og så besvimer man.

En undersøgelse fra lægeuddannelsen på Nottingham universitet viste, at omkring 12 procent af de studerende havde prøvet at besvime, når de var med til operationer. Mere end halvdelen af dem, der besvimede, havde stadig lyst til at blive kirurger, og de mente, at de simpelthen havde fået det dårligt af at stå op for længe, af at bære maske eller pga. varmen i lokalet. 

I nogle mere sjældne tilfælde kan besvimelser skyldes for lavt blodsukker eller sygdomme i hjerte, blodkredsløb eller nervesystem, og besvimer man ofte, må man gå til sin læge, for at få årsagerne opklaret. Besvimelser er ret almindelige, og op mod halvdelen af os vil opleve det mindst en gang. Heldigvis kan man tit mærke, at man er på vej til at besvime. Man begynder at ryste, huden bliver bleg og musklerne slappe, og man kan nå at sætte sig ned og afværge anfaldet.

Man kan også miste bevidstheden af andre årsager. Et hårdt slag til hovedet kan få hjernen til at rokke eller rotere en lille smule. Nogle af hjernecellerne vil blive trukket lidt ud, og af en eller anden grund holder de op med at fungere normalt. Der går kludder i hjernens funktioner, og man mister bevidstheden og falder sammen. Hvis det sker i en boksekamp, vil man kalde det et knock-out.

Som regel vågner man snart op igen. Jeg har selv prøvet det, og lige da jeg vågnede igen, anede jeg ikke, hvor jeg var. De fem-ti minutter, hvor jeg var helt væk, er for altid slettet fra min hukommelse, og måske fungerede min hjerne så dårligt, mens jeg var besvimet, at den slet ikke var i stand til at gemme på minder. Og det er måske meget godt, for det må have gjort ret ondt.