10. oktober 2014

Bælge fra johannesbrødtræet

Planter

På Sardinien på vandretur blev vi budt på en mørkebrun bælgfrugt, som vi bare skulle spise, så ville vi få ny energi. Det er ikke abebrødstræet, baobab. Jeg har samlet nogle af bælgene, for de smager ret godt, lidt sødligt. Der er et par små, hårde kerner inden i, som vi spytter ud. Men hvad er det egentlig, vi spiser? Bladene på træet minder vel lidt om robinie. Det ser ud til, at træet kan blive meget gammelt. Spørger Lillian Lund

Der er tale om johannesbrødtræ, hvis videnskabelige navn er Ceratonia siliqua. Det er ikke så sært, at du kom i tanker om robinie. Robinie har blade, der kan minde om johannesbrødtræets, og så er de i øvrigt begge medlemmer af ærteblomstfamilien. Men robinie danner mindre og spinklere bælge end dem, du har indsamlet.

Baobab, medlemmerne af slægten Adansonia, ser helt anderledes ud, og de forskellige arter findes vildtvoksende i Afrika, Madagaskar og Australien. Frugten er som regel ret stor, af form som en rygbybold, og minder slet ikke om johannesbrødtræets bælge, hvilket ikke er så underligt, da baobab tilhører en helt anden familie, katostfamilien. Desuden er jeg ikke så sikker på, om der overhovedet kan vokse baobab på Sardinien.

Mel af bælgene fra johannesbrødtræet bruges bl.a. som fortykningsmiddel og har sågar sit eget E-nummer: E 410. Du vil finde det i mange varedeklarationer, bl.a. i is. Bælgene har et højt indhold af sukker, alene sukrose kan udgøre halvdelen af vægten af de tørrede bælge, som bl.a. bruges til dyrefoder. Både på Cypern, Kreta og Malta laves der sirup af bælgene, og på Sardinien kan man købe honning fra blomsterne af træet.

Frøene, som I spyttede ud, har man tidligere brugt som vægtstandard for ædle metaller. Ordet karat stammer fra det græske keration, som betyder johannesbrødfrø. Det er et lidt sært valg til en vægtenhed, da frøene langt fra er af samme vægt. I en undersøgelse af johannesbrødtræer i Portugal viste det sig fx, at frøene kunne veje fra 0,166 til 0,219 gram. Det må siges at være en betragtelig forskel, hvis man skal handle med kostbarheder som guld og sølv.