”Havmåge” lever videre
Findes der ikke havmåger? Mine venner, der er stærkere biologisk funderede end mig, gør nar af mig, når jeg bruger udtrykket.
Havmåge er en betegnelse, jeg har hørt rigtig mange gange, og som den nørdede fuglekigger, som jeg er, kan jeg ikke lade være med at påpege, at det er der ikke nogen måge, der hedder. Og så alligevel.
Et opslag i Ordbog over det danske sprog viser fx, at havmåge har været brugt om arten sølvmåge, den store måge med de lysegrå vinger, lyserøde ben (om sommeren) og det kraftige gule næb. Det er en måge, man ofte ser i fiskerihavne, på lossepladser og fx svævende om Storebæltsbroen. Man kan desuden læse, at man har kaldt den endnu større og meget mørkere svartbag for sort havmåge. Men det er gamle navne, som ikke længere bruges af ornitologerne, og i ordbogen staves måge da også på den gammeldags facon med aa i stedet for å.
Et kig på nettet viser dog, at navnet stadig bruges hist og her. Og for at det ikke skal være løgn, kan man læse en artikel på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside med titlen "Havmåge går i land". Den handler om sildemågen, som ligner en mindre udgave af svartbagen, og som er begyndt at yngle inde i landet nær ferskvand. Det har den ikke gjort tidligere, hvor den altid har haft sine kolonier ved kysterne. Og hermed kan man altså konstatere, at de tre store måger, man typisk ser i Danmark, alle er blevet benævnt havmåger. Slår man derimod op i den mest benyttede felthåndbog om fugle, kan man slet ikke finde navnet, og ingen ornitolog med respekt for sig selv vil bruge det.
Måske lever navnet alligevel videre på dansk som en direkte oversættelse af det engelske ord seagull. På engelsk kan man således bruge betegnelsen på samme måde som gull (måge) som en slags samlebetegnelse for hele fuglegruppen. Men når man taler om de enkelte arter bruger man dog kun den korte form, altså gull. Sølvmåge hedder fx european herring gull, og svartbag great black-backed gull.
Og endelig kan det være, at vi begyndte at bruge navnet igen, da kultbogen Jonathan Livingston Seagull, der oprindelig udkom i 1970, blev oversat til dansk som Jonathan Livingston Havmåge i 1980. Både bogen og filmen fra 1973 blev umådeligt populære.