10. januar 2014

Derfor får kulde dig til at tisse

Mennesket

Hvorfor skal man tisse, når man fryser? Spørger B.O Madsen

Det har noget at gøre med blodtrykket. Når kroppen fryser, lukkes der ned for blodtilførslen i arme og ben, hvor blodårerne simpelthen trækker sig sammen. Blodet ledes i stedet ind i kroppen og samles om de indre organer. På den måde mindsker kroppen tabet af varme til omgivelserne.
 
Men den øgede blodmængde i kroppens kerne betyder, at blodkarrene her spiles ud. Når det sker, reagerer nogle særlige sanseceller, og de sender signaler til centralnervesystemet (herunder hjernen). Her opfattes signalerne som en besked fra kroppen om, at blodtrykket er steget. For at blodtrykket ikke skal blive for højt og skade kroppens organer, øges produktionen af urin.
 
Urinen dannes i nyrerne og indeholder vand fra blodet samt stoffer som fx salte, som filtreres fra blodet. Normalt er der en fin balance mellem væskeindtaget, dvs. det vand man drikker og får med kosten, og den mængde vand, man udskiller via urin. Men når man fryser, øges urinmængden så meget, at der udskilles mere vand, end man indtager. Da vandet i urinen stammer fra blodet, falder blodmængden, og det betyder, at der en mindre mængde blod at pumpe rundt i blodkarrene, og derfor falder blodtrykket igen til et normalt niveau. Den øgede urinudskillelse i den afkølede krop kaldes med et fint ord for kuldediurese.
 
Fænomenet er blevet studeret nærmere af mange forskere. En gruppe japanske læger målte således udskillelsen af urin hos deltagerne i den 29. Japanske Antarktiske Ekspedition, 1987-89. De målte også urinens indhold af salte samt mængden af forskellige hormoner og proteiner i blodet. De viste bl.a., at udskillelsen af urin øgedes med næsten 50% i løbet af de første 30 minutter, når forsøgspersonerne opholdt udendørs ved cirka -2 grader celsius. Samtidig øgedes udskillelsen af både natrium og kalium i urinen.
 
Blodprøverne viste bl.a., at mængden af det antidiuretiske hormon faldt. Antidiuretisk betyder "hæmmer urindannelse", dvs. er hormonniveauet højt, hæmmes urindannelsen. Er indholdet omvendt lavt, som hos de japanske ekspeditionsdeltagere, øges urindannelsen. Man kender måske effekten fra alkohol, som hæmmer det antidiuretiske hormon og dermed øger trangen til at tisse.
 
Den øgede udskillelse af urin kan blive et alvorligt problem for personer, der er blevet underafkølede, fx hvis de har ligget bevidstløse i sneen eller er faldet gennem isen på en sø. Grænsen sættes ved en kropstemperatur på 32 grader celsius mod den normale på cirka 37, og underafkøling kan forekomme i forskellige sværhedsgrader. Her kan tabet af urin føre til alvorligt væsketab og ubalance i visse stoffer i blodet, hvilket igen kan føre til fx nedsat nyrefunktion.
 
I den lidt mere makabre ende kan det nævnes, at man har målt indholdet af urin i blæren hos personer, der er døde af underafkøling og sammenlignet med mængden hos personer, der er døde af andre årsager. Det viste sig, at de underafkølede lig i gennemsnit havde dobbelt så meget urin i blæren.