5. juli 2013

Den foretrukne hånd

Spørger Anne-Marie Friis

Jeg har et barnebarn, som er højrehåndet og venstrebenet. Højre hjernehalvdel styrer venstre del af kroppen og omvendt. Den arbejdsgang med, at det krydser må være langsommere end ingen krydsning. Hvad er fordelen? Der er tilsyneladende en stor del venstrehåndede blandt tennisspillere, badmintonspillere og bordtennisspillere. Er denne iagttagelse ukorrekt, eller er der en forklaring? - med andre ord er der en fordel ved at være venstrehåndet, og hvis der er det, hvorfor er vi så ikke alle venstrehåndede?

Spørger Matias Nyggaard, 10 år, Hjortshøj

Er der en grund til at der er flere højrehåndede end venstrehåndede?

Det var en pæn bunke spørgsmål om samme emne, og jeg vil forsøge at presse så mange svar ind i ugens klumme, som jeg overhovedet kan. Hjernen er opdelt på langs i to halvdele, og groft sagt tager den venstre del sig af den højre halvdel af kroppen, og den højre hjernehalvdel tager sig af venstre halvdel af kroppen. Nogle gange deler de opgaverne mellem sig, for eksempel føres nervesignaler fra visse dele af øjnenes nethinder til begge hjernehalvdele.

Der er store forskelle fra person til person, og i nogle tilfælde ser det ud til, at der ikke er en foretrukken hjernehalvdel. Hos omkring 95% af befolkningen sidder sprogcentrene for eksempel i venstre halvdel, men hos de fleste af sidste 5% sidder centrene i højre side, og hos nogle ganske få synes der ikke at være en foretrukken hjernehalvdel, der tager sig af at forstå og danne tale.

Omkring 80 til 90 procent af en befolkning er højrehåndet, og omkring 10 procent er venstrehåndede, men den nøjagtige andel er forskellig i forskellige dele af verden. Der er også folk - som for eksempel mig selv - der bruger begge hænder, men til forskellige opgaver. Jeg skriver og kaster med højre hånd og anser mig selv for at være højrehåndet, men kan ikke tælle, hvor mange gange folk har sagt, at jeg holder forkert på redskaber og værktøj.

Når jeg spiller fodbold, er jeg højrefodet, men i andre sportsgrene bruger jeg ofte venstre fod. På verdensplan er der cirka 80 procent, der foretrækker højre fod. Der er ganske få, som er lige gode til at bruge begge hænder eller begge fødder. De fleste har også et øje (det man ville bruge til at se gennem et nøglehul), og det er som regel det højre, lige som det for de fleste er højre øre, de bruger, når de skal opfatte svage lyde.

Man kender ikke til samfund, hvor det er mest almindeligt at være venstrehåndet, hvilket tyder på, at der må være nogle ret grundlæggende forhold, der afgør hvilken hånd og dermed hjernehalvdel, man foretrækker at bruge. Men hvorfor det er højre hånd, der er den foretrukne overalt på kloden, må man nok langt tilbage i fortiden for at afgøre. Måske er det simpelthen en tilfældighed, som kan dateres til den tid, hvor de forskellige centre i hjernen blev udviklet i menneskehjernen.

Udformningen af knogler fra vores forfædre samt deres stenredskaber kunne tyde på, at højre hånd har været den foretrukne, lige så længe, vores slægt Homo har eksisteret, det vil sige i omkring 2 millioner år. Nogle forskere mener, at højre hånd og dermed venstre hjernehalvdel er den foretrukne, fordi sprogcenteret sidder i samme hjernehalvdel, og at gestus og sprog har haft en fælles udvikling. 96 procent af højrehåndede har sprogcentrene i venstre side, men det har 70 procent af venstrehåndede også.

Hvilken hånd eller fod og dermed hjernehalvdel, man foretrækker at bruge til hvilke formål, afgøres af flere forhold. Man har studeret, hvordan sprogcentrets placering i hjernen og den foretrukne hånd nedarves, og man mente tidligere, at nogle få gener spillede en vigtig rolle. Men nyere undersøgelser synes at vise, at der er mange forskellige gener, der sammen er med til at "vælge hjernehalvdel", men deres samlede betydning er ret lille.

Valget af, hvilken hjernehalvdel der foretrækkes, afgøres altså for en stor del af forhold, som ikke er arvelige, og som man kun kender lidt til. Der er i virkeligheden ikke tale om en fast opdeling, men om en blød og formbar opdeling. Der findes personer, som helt kan skifte hjernehalvdel og for eksempel kan flytte sprogcentret til et nyt sted i den samme hjernehalvdel eller helt over i den modsatte side, hvis det gamle center skades af en hjerneblødning.

I hjernen er hjerneceller og nervebaner indrettet på måder, så det passer med den opdelte hjerne. Man kan sige, at ledningerne er trukket på en måde, så det passer bedst med, at nervesignaler fra kroppen til hjernen og den modsatte vej lettere løber på tværs. Det betyder, at signalerne løber hurtigere fra højre hånd til venstre hjernehalvdel end til højre hjernehalvdel. Det ser simpelthen ud til, at signalerne skal løbe en lille omvej og måske er et lille smut inde i den modsatte hjernehalvdel, før de når frem, selv om man skulle tro, at der er kortest afstand mellem den hjernehalvdel og kropshalvdel, der sidder i samme side.

Når de fleste er højrehåndede, kunne man let forestille sig, at det ville være en fordel at være venstrehåndet i visse sportsgrene. De venstrehåndede kender deres egne stærke og svage sider, når de møder andre venstrehåndede, mens højrehåndede kun sjældent får chancen for at træne mod en venstrehåndet, da de er så fåtallige. Men studier af en række sportsgrene har vist, at det kan være svært at finde forskelle på, hvor godt de to typer klarer sig.

I boksning er der dog mange venstrehåndede, der har klaret sig særlig godt, og mange boksere synes, det er akavet af bokse mod en venstrehåndet, som står med højre fod forrest. Men det har også omkostninger for den venstrehåndede, det er for eksempel sværere at slå et uppercut, når modstanderens handske er i vejen, og leveren, som helst skal beskyttes mod slag, er betænkelig tæt på modstanderens forreste hånd. Hvis nu alle blev venstrehåndede, ville forholdet ændre sig, og så ville det være de højrehåndede, der havde en fordel.

Der er tilsyneladende en række grunde til, at de fleste er højrehåndede, men vi kender ikke dem alle. Men uanset om man er højre- eller venstrehåndet, er det nok en god ide at have en foretrukken side, da det passer bedst med den måde, hjernen er opbygget på.