Om hindbærkerner og jordbærnødder

Hindbær og jordbær tilhører begge Rosenfamilien, men de har forskellige former for frugter. Hindbærrets frugt, selve hindbærret, er dannet af flere, sammenvoksede stenfrugter. En stenfrugt er en saftig frugt, som inde i midten har en hård kerne, det man kalder stenen, hvori man finder det enlige frø. Den slags frugter kender man også fra fx kirsebær, men et hindbærs stenfrugter er altså meget mindre.  Et hindbær er som bekendt hult, hueformet og bulet, og hver bule er en lille stenfrugt.

Den saftige del af et jordbær er i virkeligheden blomsterbunden, der er svulmet op. Og de små, mørke og knasende "kerner" på overfladen af bærret kaldes undertiden nødder, andre gange akener, der hver indeholder et enkelt frø. Om der er tale om en nød eller en akene afgøres af nogle bestemte anatomiske bygningstræk, men her vil jeg følge de fleste danske opslagsværker og kalde dem nødder.

Fælles for hindbærrets kerne og jordbærrets nød er, at de er små og hårde. Når dyr æder bærrene, spredes kerner og nødder for alle vinde, så at sige. Nogle dyr kan nedbryde kernens eller nøddens hårde væg, der er opbygget af cellulose, andre gange nedbrydes den af mikroorganismer i jorden, og på den måde kan en lille ny plante spire frem. Vi mennesker er ikke i stand til at nedbryde cellulose, og hvis vi skal have fat i de stoffer, der gemmer sig i frøene, må vi knuse skallerne. Spørgsmålet er så, om det er besværet værd.

Jeg har fundet nogle artikler frem, hvor man kan læse lidt om de stoffer, man finder i frøene. Om hindbær kan man fx læse, at de indeholder store mængder linolsyre. Ikke målt i gram, frøene er meget små, men op mod 54% af deres vægt udgøres af linolsyre. Linolsyre er en såkaldt essentiel, umættet fedtsyre, en omega-6-fedtsyre, som findes i kroppens celler.

Et højt indhold af linolsyre kan muligvis mindske risikoen for hjertekarsygdomme, og forsøg har vist, at fedtsyren kan hæmme kræft hos mus. Men linolsyre er meget nemmere at få fat i fra planteolier, fedtsyren kan fx udgøre helt op til 70 vægtprocent af vindruekerneolie. Jeg vil mene, at en skefuld olie er en nemmere måde at få stoffet på end at sidde og knase med en stor portion hindbær.

Nødderne på overfladen af et jordbær udgør til sammen cirka 1 procent af bærrets samlede vægt, men det viser sig, at nødderne indeholder en stor del af de stoffer, man anser for nyttige for kosten. For eksempel stammer 11 procent af bærrets samlede indhold af antioxidanter fra nødderne.

Det er dog lidt forskellige antioxidanter, man finder i den opsvulmede blomsterbund og i nødderne. I blomsterbunden findes fx et såkaldt antocyanin ved navn pelargonidin-3-glukosid, mens der i nødderne også findes cyanidin-3-glukosid. Nødderne indeholder desuden stoffer som ellaginsyre og ellagitanniner. Ellaginsyre synes fx at kunne sænke blodtryk, men stoffets betydning for et godt helbred er endnu dårligt belyst. Vil man indtage stoffet i større stil end i jordbærrets nødder, kan man fx drikke granatæble- eller tranebærjuice.

Ellagitanniner findes også i både granatæble og tranebær - samt pudsigt nok i særligt store koncentrationer i hindbær. Man arbejder stadig med at undersøge stoffernes betydning som antioxidant, som middel mod kræft og infektioner af både bakterier, parasitter og virus, men da der er tale om en meget stor og forskelligartet gruppe af stoffer, som måske kan have meget forskellige virkninger, er der endnu ikke enighed om deres effekt.

En del af jordbærnøddernes stoffer går tabt, når jordbærrene forarbejdes til fx juice, syltetøj og marmelade, men indholdet er stadig så højt, at de kan udnyttes til industriel produktion af antioxidanter. Og så viser det sig, at den samlede mængde af antioxidanter holder sig bedre, hvis man lader nødderne være, end hvis man laver mos. Jeg vil tro, at det så også gælder, hvis man laver andre ting af jordbær, fx syltetøj, is og juice. Så hvis jeg var dig, ville jeg bare lade dem være, hvis de ikke er til besvær. Ellers kan man relativt let klare sig med at indtage de gode stoffer fra andre fødevarer.