Hvorfor er havet blåt, når vand er gennemsigtigt?

spørger Ella Bendix Terp 

Små mængder rent vand er gennemsigtigt. Men når laget af vand bliver meget tykkere, bliver det blåt. Det er fordi lyset, der skinner igennem vandet bliver opfanget og spredt igen. Det ser vores øjne som en blå farve.

Vandet består af en masse bittesmå størrelser, der kaldes vandmolekyler. Molekyler er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Lys, der skinner ud fra Solen eller fra en elektrisk pære indeholder en blanding af mange farver: røde, orange, gule, grønne, blå og violette. Tilsammen ser de ud som hvid. Når lyset skinner igennem vandet, støder det ind i de små vandmolekyler og noget af lyset bliver standset.

Jo mere og jo dybere vand, jo mere af lyset bliver standset. De røde, orange, gule og grønne farver bliver standset først, mens de blå og violette farver kan nå længst. I meget klart vand forsvinder de røde farver efter 50 meter, de gule omkring 60 meter, de grønne efter 175 meter, mens de blå eller violette holder sig op til 200 meters dybde. Hvis vandet er grumset og fyldt med mudder, forurening eller smådyr og planter, forsvinder lysets farver endnu hurtigere.

Samtidig bliver lyset fanget inde i de små vandmolekyler. Efter kort tid bliver det sluppet fri igen i en anden retning end det kom fra. Når vi kigger ud på havet, ser vi lysets farver, der hele tiden bliver standset, indfanget og spredt i alle retninger af de bittesmå vandmolekyler. Fordi det grønne og blå lys varer længst, er det de farver som vi ser mest af. Derfor ser havet oftest blåt eller grønt ud.