Isbjørn / Shutterstock

Forhistorisk DNA i Arktis

Foredrag med Vin & Videnskab

KURT H. KJÆR  Professor i kvartærgeologi, leder af Sektion for GeoGenetik
ELINE LORENZEN  
Molekylær naturhistoriker, lektor, forskningsleder

Forskning i forhistorisk DNA har ført til en revolution i vores forståelse af fortidens dyreliv og miljøer, ikke mindst i Arktis. Denne viden kan også bruges til at spå om fremtiden for de arktiske dyr og den arktiske natur i det hele taget i en tid med dramatiske klimaforandringer. I aften skal vi møde to anerkendte eksperter i forhistorisk DNA og høre om deres højaktuelle forskningsprojekter med Arktis som omdrejningspunkt. 

Professor Kurt H. Kjær var førsteforfatter på et studie, der kom på Science’s top-10-liste over de største videnskabelige gennembrud i 2022. Baseret på prøver fra permafrosten i det allernordligste Grønland slog studiet rekorden for det ældste DNA nogensinde fundet med én million år og tegnede et billede af en frodig natur med en sammensætning af dyr, som man ikke finder noget sted på jorden i dag, deriblandt mastodonter.

Lektor Eline Lorenzen er i gang med et storstilet forskningsprojekt, der med udgangspunkt i forhistorisk DNA undersøger nogle af de mest karismatiske, isafhængige arktiske pattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval og grønlandshval. Ambitionen er, at bruge viden gemt i fossile knogler og tænder fra disse arter til at forudsige, hvordan de vil blive påvirket af den accelererende smeltning af havisen i Arktis.   

I pausen serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

 

PROGRAM

Kurt H. Kjær

Forhistorisk økosystem rekonstrueret fra 2 millioner år gammelt DNA fra Nordgrønland

v./ KURT H. KJÆR
Professor i kvartærgeologi, leder af Sektion for GeoGenetik, Globe Institute, Københavns Universitet

Indtil for nyligt var det ældste DNA, man havde kunnet få noget ud af, omkring 1 million år gammelt, og man troede, at det var grænsen for, hvor langt tilbage i tiden man kunne komme med ancient DNA. Men i et danskledet studie publiceret i Nature i december 2022 slog man den rekord med 1 million år. Prøver indsamlet i permafrosten i polarørknen i det allernordligste Grønland afslørede et rigt og frodigt forhistorisk skovmiljø med en blanding af planter og dyr, som man ikke finder noget sted på jorden i dag, bl.a. med mastodont, en uddød elefantart. Professor Kurt H. Kjær, der var førsteforfatter på studiet, skal fortælle om den banebrydende undersøgelse.
 

 

KURT H. KJÆR er professor i kvartærgeologi, medstifter af Center for GeoGenetik og i dag leder af Sektion for GeoGenetik på Globe Institute, Københavns Universitet. Han har ledet og deltaget i mere end 20 ekspeditioner til Arktis siden 1996. Har arbejdet i en længere årrække med at forstå afsmeltningen af Grønlands indlandsis. Sideløbende har han arbejdet med at forstå fossilt DNA i forskellige geologiske miljøer helt tilbage til for 2,4 millioner år siden.

 

Eline Lorenzen

Arktiske dyr i en postarktisk verden

v./ ELINE LORENZEN
Ph.d. i biologi, molekylær naturhistoriker, lektor ved Globe Institute, Københavns Universitet

 

Hvilken fremtid går de isafhængige arktiske pattedyr i møde i denne tid, hvor temperaturen stiger, og havisen skrumper i Arktis? Det spørgsmål har lektor Eline Lorenzen sat sig for at være med til at besvare. Hun er en førende forsker inden for fossilt DNA og er i gang med et omfattende studie af op til 50.000 år gamle knogler og tænder fra en række arktiske havpattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval og grønlandshval. Ved at sammenholde de righoldige informationer gemt i de ældgamle knogler med DNA fra nulevende bestande af dyrene samt forhistoriske klimadata fra dybe boringer i den arktiske is får Eline Lorenzen indblik i, hvordan dyrene har klaret sig igennem tidligere tiders klimaforandringer. Den viden kan bruges til at forudsige, hvordan de arktiske havpattedyr vil klare sig igennem de store miljøændringer, der forudsiges i den nærmeste fremtid.
 

 

ELINE LORENZEN er ph.d. i biologi og molekylær naturhistoriker ved Globe Institute, Københavns Universitet. I sit arbejde bruger hun DNA til at forstå vilde dyrs evolution og undersøger hvilke kræfter, der har skabt – og igennem tiderne også udryddet – verdens biologiske mangfoldighed. Det er et tværdisciplinært arbejde, der fusionerer genetik med geologi, palæontologi, botanik, økologi og klima.

Eline har arbejdet med nulevende og uddøde pattedyr i Afrika, Euroasien og Nordamerika, i den seneste årrække med særlig fokus på arktiske havpattedyr. Hun er interesseret i at forstå, hvordan tidligere tiders klimaforandringer har påvirket verdens dyrearter igennem de sidste hundrede tusind år, og den stigende betydning af menneskers aktiviteter igennem især de sidste 15.000 år. Hun er modtager af flere prestigiøse forskningsbevillinger fra bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet og Villumfonden og modtager af UNESCO-L’Oreal for Women in Science-prisen. Derudover medlem i WWF Verdensnaturfondens bestyrelse og i 2022 indvalgt i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.