Dansk ekspeditionshistorie 2

Foredrag med Vin & Videnskab

PETER ANDREAS TOFT Arkæolog, ph.d. i eskimologi og arktiske studier
MIRIAM KOKTVEDGAARD ZEITZEN Antropolog, ph.d.
MILLE GABRIEL Antropolog, forhistorisk arkæolog
MARTHA ANN FLEMING (UK) Museolog, videnskabs- og samlingshistoriker

Vi gentager succesen fra sidste års udsolgte ”Dansk Ekspeditionshistorie” med endnu en aften i anledning af udgivelsen af det monumentale trebindsværk Dansk Ekspeditionshistorie.

Værket gennemgår en lang række af de mest markante danske (eller danskledede) videnskabelige ekspeditioner over de sidste flere århundreder, og vi har inviteret tre af hovedforfatterne til værket til at fortælle beretningerne om nogle af de mest spændende af ekspeditionerne.

Peter Andreas Toft skal berette om Konebådsekspeditionen til Østgrønland (1883-1885), Miriam Koktvedgaard Zeitzen om den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition (1947-1954) og Mille Gabriel om Frederik Liebmanns botaniske ekspedition til Mexico (1840-1843).

Desuden vil Martha Ann Fleming fortælle om Statens Naturhistoriske Museums "Herbarium C", der indeholder planter indsamlet i store dele af verden over 400 år. Hvad har samlingen af global kulturel betydning, og hvad siger den om vores fortid som kolonimagt?

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

NB: Martha Flemings foredrag vil være på engelsk, resten på dansk.

 

PROGRAM

Peter Andreas Toft

Kærlighed, konflikter og koloniale relationer – Konebådsekspeditionen i nyt lys

v./ PETER ANDREAS TOFT
Arkæolog, ph.d. i eskimologi og arktiske studier, museumsinspektør og projektseniorforsker ved Nationalmuseet


Den danske konebådsekspedition 1883-1885 anført af Gustav Holm er hidtil kendt for det unikke indsamlede etnografiske materiale samt sin detaljerede kortlægning af Østgrønland. Men den 830 km lange sejlads fra Sydgrønland til Ammassalik var også scenen for både konflikter og kærlighedsforhold. Et studie af ekspeditionens dagbøger afslører, hvordan magtforhold var til konstant forhandling mellem dens danske og grønlandske deltagere, samt lokale østgrønlændere og danske kolonister. Men kilderne beretter også om ulykkelig og gengældt kærlighed samt de tre ægteskaber, tre børn og livslange venskaber, der også var et resultat af ekspeditionen.

 

Peter Andreas Toft er arkæolog og har en ph.d. i eskimologi og arktiske studier. Han er ansat som museumsinspektør og projektseniorforsker ved Nationalmuseet. Han har de sidste 15 år arbejdet med bl.a. kulturmøder, ekspeditionshistorie og kolonialisme i Grønland og det østlige Canada. De seneste år har Peter deltaget i projektet Activating Arctic Heritage, hvor det grønlandske og danske Nationalmuseum frembringer ny viden om kultur- og naturhistorien i UNESCO verdensarvsområderne Kujataa og Aasivissuit-Nipisat.

Senest har Peter modtaget en bevilling fra Kulturministeriet til at skrive en videnskabelig monografi om netop konebådsekspeditionen. Peter er medforfatter på grønlandsbindet i Gads bogværk Danmark og kolonierne (2017) og er desuden forfatter og redaktør på bogværket Dansk Ekspeditionshistorie (2021). Peters ansigt og stemme optræder desuden i DRs udsendelsesrække Historien om Grønland og Danmark, som blev sendt i foråret 2022.

 

Miriam Koktvedgaard Zeitzen

Fra Kabul til Kalimpong på 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition 1947-54

v./ MIRIAM KOKTVEDGAARD ZEITZEN
Antropolog, ph.d.

Gennem næsten et årti var tretten mænd og en kvinde i felten på den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition, en af Danmarks største videnskabelige ekspeditionssatsninger nogensinde. Fra ekspeditionsleder Henning Haslund-Christensen i 1947 drog til Kabul med første hold, til etnografen Prins Peter i 1957 som sidste mand forlod Kalimpong, tre år efter at ekspeditionen officielt sluttede i 1954, gjorde ekspeditionen store videnskabelige landevindinger trods ekspeditionslederens død og regionens ustabile geopolitiske forhold. Ekspeditionen, der skulle bidrage til en national renselses- og genrejsningsproces efter krigens mørke, skulle blandt andet dokumentere regionens gamle kulturer, der blev anset for hastigt at gå deres undergang i møde. Da Kina i 1950 gik ind i Tibet, strandede ekspeditionen i Kalimpong, og den udviklede sig nu til en stationær ekspedition, hvor Prins Peter i syv år lavede feltarbejde og kropsmålinger blandt byens tusinder af tibetanske flygtninge.

 

 

Miriam Koktvedgaard Zeitzen er Cand.phil. i forhistorisk arkæologi, MPhil og ph.d. i socialantropologi; senior EU-projektleder på Københavns Universitet. Forskningsfelter: Ekspeditioner og ekspeditionshistorie, antropometri og medicinsk antropologi, kulturarv og museer. Forfatter til fire af kapitlerne i Dansk Ekspeditionshistorie-værket.

 

Karen Thodberg

Botanik i borgerkrigens skygge: Frederik Liebmanns botaniske ekspedition til Mexico (1840-1843)

v./ MILLE GABRIEL
Antropolog, forhistorisk arkæolog, Nationalmuseet

I Botanisk Haves gamle palmehus vokser der i ly af de høje palmer et forhistorisk levn fra dinosaurernes tid - koglepalmen. Ved foden er anbragt et skilt. hvor man kan læse, at planten med det latinske navn Dioon edule stammer fra Mexico og er indsamlet i 1842 af den danske botaniker Frederik Liebmann. Han gennemførte i årene 1840-1843 en botanisk ekspedition til det sydlige Mexico med det sigte at udforske den artsrige vegetation og indsamle planter til gavn for videnskaben og de nationale samlinger: Med sine omkring 90.000 hjembragte eksemplarer - levende planter, frø og tørrede planter opklæbet på ark, er det en af de mest udbytterige ekspeditioner i dansk botaniks historie. En stor del findes endnu - de tørrede planter i herbariesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum og enkelte levende planter i den botaniske haves væksthuse. Dertil kommer mindre arkæologiske, etnografiske og zoologiske samlinger.

 

 

Mille Gabriel er mag.art. i forhistorisk arkæolog og ph.d. i antropologi fra Københavns Universitet. Hun er ansat ved Nationalmuseet som seniorforsker og museumsinspektør med ansvar for museets nord- og sydamerikanske samlinger. Hun forsker i Amerikas indfødte folk med fokus på museumssamlinger, materiel kultur og identitet. Senest har hendes forskning centreret sig om et gravfund fra Massachusetts. Forskningsprojektet kan følges i podcast-serien ’Skelettet fra Fall River’ produceret af Podimo og Vores Tid.

På Nationalmuseet står hun bag udstillinger som ’Powwow – Når prærieindianerne danser’, ’Edderkoppekvindens spind – Tæpper fra navajo-indianerne’ og ’Stemmer fra kolonierne’. Hun er medlem af Den Danske UNESCO-nationalkommission og styregruppen for UNESCO Verdensmålsskolerne. Forfatter til flere kapitler i Dansk Ekspeditionshistorie.

 

Martha Ann Fleming

Botany as cultural heritage: hidden histories in the collections that expeditions produce

v./ MARTHA ANN FLEMING
Museologist, historian of science and of collections, PhD, Associate Professor, Natural History Museum of Denmark; Principal Investigator, ‘Field/Work in the Archive: Herbaria as Sites of Cultural Exchange.’

The Danish national herbarium contains 400 years of shared global histories of nature in the form of preserved plants: what are its cultural meanings and colonial pasts? How can this be uncovered and understood, and what does it mean today, both in Denmark and in the societies and nations where Denmark has left a mark?  ‘Field/Work in the Archive - Herbaria as Sites of Cultural Exchange’ asks these questions. Funded by the Augustinus Fonden (which also funded Dansk Ekspeditionshistorie), this is one of the first humanities research projects to take place at the Natural History Museum of Denmark, investigating its historical collections from India, West Africa, the Caribbean and Greenland in all their complexity.



 

Martha Ann Fleming is a museologist, an historian of collections, and an historian of science with a particular focus on natural historical and correlative scientific collections and archives. Her current research investigates the creation and management of natural history collections as significant forms of knowledge producing practices embedded in globalised colonial contexts.

Fleming was instrumental in the creation of the Centre for Arts and Humanities Research at London’s Natural History Museum (2009-2011), a research centre that has since been held up as a model internationally for the productive integration of the methods and rigour of humanities and social science disciplines into life science research contexts.

From 2011-2019 she was a researcher and project manager at the British Museum investigating the early-modern collections of Sir Hans Sloane, and has been a Visiting Scholar at the Max Planck Institute for the History of Science, Berlin.  Fleming has also held the post of Deputy Director of the V&A Research Institute (2016-2017) and was Inaugural Programme Director of the Centre for Collections-Based Research at the University of Reading (2013-2016). As Visiting Associate Professor and Creative Director at the Medical Museion (2006-2009), her work with four postdocs in medical humanities garnered the international Dibner Award for Excellence in Museum Exhibits (Split + Splice: Fragments from the Age of Biomedicine).