Hvalnationen Danmark
Foredrag med Vin & Videnskab
CARL CHR. KINZE Hvalforsker
SIGNE SVEEGAARD Marsvineforsker
MORTEN TANGE OLSEN Hvalforsker
HENRIK LAURIDSEN Biolog, hvalhjerteforsker
PETER AGGER Læge, hvalhjerteforsker
Du behøver ikke længere rejse ud i den store verden for at komme på delfinsafari. De sidste tre år har en flok øresvin holdt til i Thyborøn Kanal, hvor Vesterhavet og Limfjorden mødes. Og siden 2019 har et andet øresvin, i folkemunde kaldet Delle, været fast inventar ved Svendborg, hvor det ofte ses svømme sammen med Ærø-færgen ind og ud af havnen. Den største af alle delfinarterne, spækhuggeren, er også blevet observeret talrige gange i danske farvande de seneste år, og en af dem blev landskendt, da den strandede i Limfjorden i år.
Til dette Vin & Videnskab tager vi et nærmere kig på delfinerne og de øvrige danske hvaler. Det skal også handle om den hyppigste hjemlige hval, marsvinet, som forskere har studeret indgående i en årrække, og om yderst sjældne, eksotiske besøgende fra dybhavet i form af næbhvaler, som der er strandet hele tre forskellige arter af på blot to år. Og endeligt skal vi præsenteres for, hvad undersøgelser af hjerterne hos en stribe større hvaler, der er strandet herhjemme, har afsløret om tilpasningerne hos disse enorme havpattedyr.
Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).
PROGRAM
Delfinernes indtog
v./ CARL CHR. KINZEHvalforsker, ph.d., forfatter
Hvalforsker Carl Chr. Kinze er den førende ekspert på forekomsten af hvalarter i danske farvande. I dette foredrag vil han fortælle om delfinernes indtog i ”Hav-Danmark”. Vi skal høre om, hvad man ved om de fastboende øresvin i Thyborøn Kanal og ved Svendborg og om spækhuggeren, der strandede i år. Og vi skal have eksempler på nogle af de mere eksotiske delfinarter, der kun en sjælden gang imellem har vist sig. Desuden vil Carl Chr. Kinze give sit bud på, hvorfor Danmark er blevet sådan en delfinnation, og om vi i disse tider med klimaforandringer kan forvente, at flere delfiner bliver en fast del af vores dyreliv.
CARL CHR. KINZE. Hvalforsker, ph.d., hvis forskning fokuserer på kortlægning af den danske hvalfauna i tid og sted ved hjælp af retro-cetologi (bl.a. opsporing af tidligere fund i digitaliserede aviser) og citizen cetology (borger-hvalforskning). Driver Danmarks Hvalatlas samt hovedforummet for observationer af hvaler og andre havpattedyr herhjemme, Facebook-gruppen ”Hvaler.dk - Hval og sæl observationer i Danmark”, og er en af administratorerne på Facebook-forummet ”Delfiner i Danmark”. Tidligere formand for Dansk Havpattedyrforening. Forfatter til bøgerne Havpattedyr i Nordatlanten og Danmarks hvaler og til havpattedyrafsnittet i Dansk Pattedyratlas.
Næbhvaler – eksotiske besøgende fra dybhavet
v./ MORTEN TANGE OLSENHvalforsker, genetiker, ph.d., lektor v. Globe Institute, Københavns Universitet, leder af Marine Mammal Group
De dybhavstilpassede næbhvaler, blandt hvilke man finder nogle af verdens dybest dykkende havpattedyr, er en af de mest ukendte pattedyrgrupper. I Danmark har vi inden for blot to år fået besøg af hele tre arter af denne mysterieomgærdede familie: Cuvier’s næbhval, almindelig næbhval og døgling. Alle tre næbhvaler strandede og omkom, så man kunne undersøge dem i detaljer, og en af Danmarks førende næbhvaleksperter, Morten Tange Olsen, skal berette om, hvad man lærte om de eksotiske besøgende. Morten har selv været med til at beskrive nye arter af næbhvaler ude i verden, og han skal også give et indblik i, hvordan sådan en proces foregår.
MORTEN TANGE OLSEN. er marinbiolog, genetiker og ph.d. med speciale i havpattedyr. Han er lektor ved Globe Institute, Københavns Universitet, hvor han leder forskningsgruppen Marine Mammal Group, der beskæftiger sig med havpattedyrs økologi og evolution, og hvordan de påvirkes af menneskelige aktiviteter, klimaforandringer og patogener.
Marsvin i menneskets hav – er der plads til alle?
v./ SIGNE SVEEGAARDPh.d., marinbiolog, seniorrådgiver v. Sektion for Havpattedyrforskning, Aarhus Universitet, ansvarlig for overvågning af marsvin i Danmark
Marsvinet er Danmarks mest talrige hvalart og den eneste, som vi aktivt moniterer her i landet. Men hvordan overvåger man egentligt en lille hval, der lever neddykket, ikke bliver inden for Danmarks grænser, og hvis tilstedeværelse påvirkes af alt fra undervandsstøj til skibe, fødemangel og bifangst?
Signe Sveegaard har studeret marsvinets liv og færden i de sidste 18 år og står for den danske overvågning af marsvin. Til dette foredrag vil hun fortælle om arbejdet med marsvin, hvor hun ved brug af flytællinger og undervandslydoptagelser undersøger, hvordan det står til med marsvinene i danske farvande. Er der stadig plads til vores lille hval på trods af det voksende pres på vores havmiljø fra bl.a. råstofindvinding, havvindmøller og et intensivt fiskeri?
SIGNE SVEEGAARD. Uddannet marinbiolog med speciale i havpattedyrs udbredelse. Hun er ansat i Sektion for Havpattedyrforskning under Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet i Roskilde og arbejder til dagligt med overvågning og forskning af marsvinet. Hendes forskning og arbejde er fokuseret på marsvins udbredelse, trends i bestandsudvikling, økologi og fødesøgning samt menneskelige forstyrrelser så som påvirkningen fra havmølleparker, gasledninger og andre marine konstruktioner. Dette undersøges bl.a. ved brug af satellitsendere på marsvin, hvor man kan følge marsvinenes adfærd og bevægelser, ved observationer fra fly og skib samt med akustisk monitering under vandet, der opfanger marsvinets ekkolokaliseringslyde.
Hvordan virker naturens største hjerter?
PETER AGGER Læge, cand.med., ph.d., dr.med., lektor v. Institut for Klinisk Medicin, Aarhus UniversitetHENRIK LAURIDSEN Biolog, cand.scient., ph.d., lektor v. Institut for Klinisk Medicin, Aarhus
UniversitetHvordan opstår et hjerteslag? Selv om videnskaben har interesseret sig for hjertets funktion i århundreder, har vi stadig ikke noget klart svar på dette spørgsmål. Forvirringen bliver total, når man undersøger de gigantiske hjerter fra de største dyr, der nogensinde har levet på Jorden: Hvalerne.
Hvalhjertets grundlæggende anatomi er velkendt og væsentlig anderledes end menneskets. Set i lyset af, hvad vi mener at vide om menneskehjertet, burde hvalhjertet slet ikke fungere, men det gør det.
Peter Agger og Henrik Lauridsen forener deres viden som henholdsvis læge og biolog, og har undersøgt hjerterne fra mange arter af hvaler strandet i Danmark igennem årene med moderne scanningsteknik i jagten på en forklaring på dette fænomen. Kan hvalhjerterne noget helt særligt, eller skal vi revidere vores opfattelse af, hvordan vores egne hjerter fungerer?
PETER AGGER og HENRIK LAURIDSEN. Begge er lektorer ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Peter Agger er læge, cand.med., ph.d. og dr.med. og forsker i hjertets struktur og funktion samt medfødt hjertesygdom. Henrik Lauridsen er biolog, cand.scient. og ph.d. og beskæftiger sig med zoologisk imaging og gendannelse af væv.
Billetpriser for Vin & Videnskab
Almindelig billet:
150 kr. (+ gebyr)
Studerende:
110 kr. (+ gebyr)
Studiekort skal fremvises i indgangen sammen med billetten.
Børn og unge (op til 17 år):
110 kr. (+ gebyr)
Billet for årskortholder:
110 kr. (+ gebyr)
Der kan købes én billet pr. årskort.
Kortet skal fremvises i indgangen sammen med billetten.
Særligt for årskort DUO:
Med årskort DUO kan du købe to billetter af typen 'billet for årskortholder' og tage en gæst med til foredrag.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til vinogvidenskab@snm.ku.dk.