Blod og videnskab
Foredrag med Vin & Videnskab
STINNE TRANEKÆR Læge, hæmolyseforsker
NIKOLAI B. NORDSBORG Leder af Institut for Idræt og Ernæring
MARTIN LAURITZEN Professor i klinisk neurofysiologi
BO THISTED SIMONSEN Leder af Retsgenetisk Afdeling
Vi præsenterer fire forskere fra vidt forskellige videnskabelige genrer, men som alle har det tilfælles, at blod udgør et omdrejningspunkt i deres forskning. Vi skal have et lægevidenskabeligt kig på de klassiske vampyrhistorier. Og så skal det handle om det menneskelige blodsystem med særlig fokus på idrætsudøvelse og anti-doping-metoder, om en ny, revolutionerende metode til at levere medicin til hjernen via blodbanerne og om, hvad retsgenetikere nu om dage er i stand til at få ud af blod og andre biologiske spor i kriminalsager.
Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).
PROGRAM
Var patienter med leukæmi inspirationskilde til den moderne vampyr?
v./ STINNE TRANEKÆRLæge v. Ortopædkirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Akut leukæmi var ikke en kendt sygdom, da Bram Stoker skrev Dracula i slutningen af 1800-tallet. Alligevel har vampyrernes ofre utrolig mange lighedspunkter med de patienter med akut leukæmi, som vi stadig ser i dag. Årsagen hertil satte en gruppe forskere fra Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital med Stinne Trankær i spidsen sig for at undersøge. I dette foredrag vil Stinne tage os med gennem 1800-tallets ikoniske vampyrnoveller og herunder se på vampyrofrenes symptomer, sygdomsforløb og død, samt forsøge at finde årsag til vampyrofres lighed med patienter med akut leukæmi.
STINNE TRANEKÆR er uddannet læge fra Syddansk Universitet i sommeren 2022 og nu ansat som KBU-læge på ortopædkirurgisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Hun har siden 2017 været studenterforsker og specialestuderende for Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor hun bl.a. har forsket i vampyrer og efterfølgende haft hovedfokus på hæmolyse-sygdomme, især varm autoimmun hæmolytisk anæmi.
Blodet, fysisk arbejdsevne og doping
v./ NIKOLAI B. NORDSBORGProfessor, Institutleder for Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Der dannes ca. 2 mio. røde blodceller hvert sekund. Vores blod er dermed et meget fint reguleret system, hvor der hverken skal være for meget eller for lidt. Blodmængden kan påvirkes af forskellige faktorer som fx træning og bjergbestigning. Og så kan blodet påvirkes af doping i sammenhæng med sport. I dette foredrag vil Nikolai B. Nordsborg give indblik i, hvordan mængden af blod reguleres, hvad der sker med blodmængden under forskellige forhold, og hvordan man kan afsløre atleter, der forsøger at snyde ved at påvirke blodet.
NIKOLAI B. NORDSBORG er M.sc., ph.d., professor og Institutleder for Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, der har mere end 200 ansatte og omkring 700 studerende tilknyttet. Han forsker i menneskets præstationsevne og herunder udvikling af nye anti-doping metoder. Han forsker desuden i menneskers forskellighed og sundhed.
Hvordan ”medicinlastbiler” kan bruges til at bryde blod-hjerne-barrieren
v./ MARTIN LAURITZENOverlæge på Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet, professor i klinisk neurofysiologi ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, leder af Lauritzen Lab
Den såkaldte blod-hjerne-barriere har længe virket helt umulig for videnskabsfolk at bryde igennem. Men nu er det efter en syv år lang indsats endeligt lykkedes for et hold danske forskere med Martin Lauritzen i spidsen. De har udviklet, hvad de kalder for ”medicinlastbiler”: specialfremstillede fedtpartikler, der hver især måler omkring 100 milliontedele af en millimeter, og som er hule, så de via blodbanerne kan transportere medicin til hjernen. Forhåbningen er, at den harmløse metode skal kunne bidrage til behandlingen af hjernesygdomme såsom tumorer. Martin Lauritzen skal berette om pionerstudiet.
MARTIN LAURITZEN Dr. med., Københavns Universitet 1988. Speciallæge i klinisk neurofysiologi 1993. Ledende overlæge, Klinisk Neurofysiologisk Afdeling, Glostrup Hospital 1994-2011. Professor i klinisk neurofysiologi, Københavns Universitet 1998. Tillige professor i translationel neurobiologi, Københavns Universitet siden 2007.
Martin Lauritzen er særligt interesseret i centralnervesystemets sygdomme: akutte hjerneskader, hjerneforstyrrelser ved blodforgiftning, årsager til aldersbetinget fald i kognitiv funktion og muligheden for at udvikle nye mekanismer for medicinsk behandling. Hans forskning har fokus på mekanismer, som kan bidrage til udvikling af akutte hjerneskader, aldring og hjernens blodkar, og transport af lægemidler over blod-hjerne barrieren. Modtager af Niels A. Lassen-prisen og The Humboldt Prize uddelt af Alexander von Humboldt-Stiftung (Tyskland).
Blodige spor
v./ BO THISTED SIMONSENRetsgenetiker, leder af Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet
Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet foretager alle DNA-undersøgelser for politi og retsvæsen i Danmark. Udviklingen af de molekylære teknologier de seneste 20 år har dramatisk udvidet mulighederne for retsgenetiske analyser. Leder af Retsgenetisk Afdeling Bo Thisted Simonsen vil fortælle om, hvad man kan få ud af undersøgelser af blod og andre biologiske spor: Hvad gør man nu, og hvad kan fremtiden byde på? Bo kommer bl.a. ind på, hvad en million betyder på den genetiske fantomtegning og den molekylære obduktion.
BO THISTED SIMONSEN er Cand.scient. i populationsbiologi og ph.d.-grad i populationsgenetik med speciale i afrikanske pattedyr. Fra 1997 ansat på Retsgenetisk Afdeling og har fungeret som retsgenetiker, laboratorieleder, haft ansvaret for afdelingens slægtskabsanalyser, og har siden 2007 været leder af afdelingen. Medlem af DNA-gruppen i Interpols arbejdsgruppe for Disaster Victim Identification, i bestyrelsen for English Speaking Working Group under International Society for Forensic Genetics og leder af den danske delegation ved arbejdet med ISO-udarbejdelse af global standard for retslige undersøgelser.
Billetpriser for Vin & Videnskab
Almindelig billet:
150 kr. (+ gebyr)
Studerende:
110 kr. (+ gebyr)
Studiekort skal fremvises i indgangen sammen med billetten.
Børn og unge (op til 17 år):
110 kr. (+ gebyr)
Billet for årskortholder:
110 kr. (+ gebyr)
Der kan købes én billet pr. årskort.
Kortet skal fremvises i indgangen sammen med billetten.
Særligt for årskort DUO:
Med årskort DUO kan du købe to billetter af typen 'billet for årskortholder' og tage en gæst med til foredrag.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til vinogvidenskab@snm.ku.dk.