Galathea: videnskabelige ekspeditioner gennem århundreder

Flere videnskabelige ekspeditioner har fået navnet ’Galathea’. Ekspeditionerne er opkaldt efter skibet, der førte den første ekspedition ud på verdenshavene i 1845-47. Under ledelse af Christian VIII var dens formål primært tilknyttet kongemagtens interesser, men med sig ombord var også seks naturhistorikere. Den mest berømte af ekspeditionerne er Galathea 2, der d. 29. juni 1952 vendte hjem til København under stor mediebevågenhed. Under denne ekspedition blev der gjort skelsættende fund, som i dag er en vigtig del af museets samling til gavn for forskningen.

Galathea 2 og de banebrydende fund

I 1950 kastede fregatten Galathea anker fra Langelinje i København og begyndte sin jordomsejling med kurs mod Afrikas Horn. Som noget helt nyt havde Galathea 2-ekspeditionen sin egen presseafdeling med ombord som, under ledelse af journalist Hakon Mielche, rapporterede om ekspeditionens fund, næsten lige så hurtigt, som de blev gjort. Verden havde åbnet sig efter 2.Verdenskrig, og det skulle folk hjemme i stuerne have glæde af!

Findes der monster-agtige skabninger som søslanger på havets dybeste og mørkeste bund? Ekspeditionsleder dr. Anton Frederik Bruun var drevet af dette spørgsmål og derfor havde Galathea 2-eskpeditionen fokus på dybhavet. Ruten rundede i første omgang Afrikas sydligste spids og satte så kurs mod Indien. Det var dog først, da Galathea nåede til Filippinergraven øst for Filippinerne, at besætningen på cirka 100 mand gjorde ekspeditionens største fund: på 10.105 meters dybde lykkedes det at trække et net op, der bl.a. indeholdt en stor sten med 2 små hvide søanemoner. Med andre ord var fundet et uovertruffen bevis på, at liv er i stand til at forsage dybder med ekstremt højt tryk.

Langt de fleste dybhavsdyr var på daværende tidspunkt ganske ukendte for videnskaben, og enkeltopdagelse af ur-bløddyret Neopilina galatheae, som blev fundet på 3.600 meters dybde nord for Panamagolfen, blev af udenlandske forskere udråbt til den største opdagelse i hundrede år.

I alt fandt ekspeditionen 115 forskellige dyrearter på mere end 6.000 meters dybde. Bl.a. fangede man i Javagraven, syd for Sumatra, en dybhavsfisk på 7.200 meters dybde.

Galathea 2 var Danmarks hidtil største og dyreste videnskabelige ekspedition. Takket være den løbende mediedækning blev ekspeditionsleder dr. Anton Frederik Bruun, souschef Torben Wolff og den øvrige besætning modtaget af over 20.000 mennesker, da skibet lagde til på Langelinje i 1952. To år i fjerne himmelstrøg var fløjet afsted til gavn for både videnskaben og almindelige menneskers forståelse af verden.