Hologenomics

Hologenomics: Det nye sort i DNA-forskning

Foredrag med Vin & Videnskab

TOM GILBERT Professor, leder af Center for Evolutionary Hologenomics
SANDRA BREUM ANDERSEN Lektor, evolutionær medicin-forsker
LUISA SANTOS BAY Mikrobiolog, forsker i dyreadfærd og hologenomics
MORTEN TØNSBERG LIMBORG Lektor, evolutionsbiolog, fiskeforsker

”Hologenomics: Genfortælling af livets historie”. Det er sloganet for professor Tom Gilberts nye grundforskningscenter, Center for Evolutionary Hologenomics, der åbnede i 2020. De seneste års forskning har gjort det tydeligt, at mikrobiomet, dvs. alle de mikroorganismer der lever i og på dyr og planter, har en kolossal betydning. For at kunne besvare mange af de store spørgsmål inden for biologien og lægevidenskaben er det ikke nok kun at kigge på dyrene og planternes eget DNA; man bliver nødt til at tage samspillet med mikroorganismerne med i betragtning.

Dette er et forholdsvist nyt og revolutionerende forskningsfelt, som Tom Gilbert og hans kollegaer i centret er internationalt førende eksperter inden for. I aften skal vi have et indblik i de store og spændende fremtidsperspektiver i hologenomics inden for evolution, evolutionær medicin, dyreadfærd og fødevareproduktion.

Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

COVID-19: Se vores tiltag for en tryg oplevelse.

PROGRAM

Tom Gilbert

Livet set fra et hologenomisk perspektiv
TOM GILBERT
Professor, leder af Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Professor Tom Gilbert er leder af Center for Evolutionær Hologenomics ved Københavns Universitet, hvor hans forskning har en helt ny tilgang til at studere liv, nemlig fra perspektivet af en holobiont. Men hvad er en holobiont, og hvad kan denne tilgang give os? Tom vil åbne aftenens arrangement med at introducere holobiont-konceptet og give et smugkig til, hvordan dette kan forme ikke blot vores idéer om, hvordan liv har udviklet sig, men også hvordan vi kan udnytte denne information til at forbedre sundhed og vækst hos de planter og dyr, vi dyrker, og ikke mindst os selv.

 

 

Sandra Breum

Hologenomics i sundhed og sygdom
SANDRA BREUM ANDERSEN
Lektor, ph.d., evolutionsbiolog, Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Lektor Sandra Breum Andersen er evolutionsbiolog og forsker i, hvordan bakterier samarbejder og konkurrerer med hinanden – og hvad det betyder for vores helbred, når disse dramaer udspiller sig i vores egen krop. Vi har mindst lige så mange bakterie- som menneskeceller i vores krop, og disse kan både bidrage til at holde os raske og gøre os syge. Med opdagelsen af, hvor vigtige bakterier er, havde mange troet, at vi i dag ville have metoder til præcist at kunne manipulere vores ”mikrobiom” til at fremme sundhed. Vi er der ikke helt endnu, men Sandra vil give eksempler på, hvordan en hologenomisk tilgang til de komplekse interaktioner mellem os og vores mikrober kan bidrage til at nå dette mål.

 

 

Luisa Bay

Kan hologenomics afkode dyrs adfærd?
LUISA SANTOS BAY
Cand.scient., mikrobiolog, ph.d.-stipendiat ved Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Mikrobiolog Luisa Santos Bay studerer, hvordan bakterier påvirker dyrs adfærd. Hun kigger særligt på de bakterier, der lever i tarmene hos dyr, da disse har størst indflydelse på adfærden (ud over dyret selv og dets miljø). Dette skyldes, at bakterier kan kommunikere og manipulere med vores hjerne direkte fra tarmene. For eksempel ved vi, at stress, depression – ja, stort set hele dit humør – er påvirket af dine tarmbakterier. Hvad vi dog ikke ved, er hvornår, hvordan og hvor meget bakterierne påvirker adfærden. For bedre at kunne forstå dette undersøger Luisa i sin ph.d. en specifik adfærd i dyr, henholdsvis ræve og mus, ved brug af hologenomics. 

 

Morten Limborg

Anvendt hologenomics i fødevareproduktion
MORTEN TØNSBERG LIMBORG
Ph.d., evolutionsbiolog, lektor ved Center for Evolutionary Hologenomics, Københavns Universitet

Lektor Morten Tønsberg Limborg er evolutionsbiolog med speciale i fiskeverdenen. Han forsker i, hvordan bakterier samarbejder med deres værtsorganisme og bruger den helt nye viden fra evolutionsbiologien til at forstå, hvordan værtsorganismer har udviklet sit forhold til deres bakterier. Det handler bl.a. om, hvilke essentielle og gode funktioner bakterierne yder over for deres vært, og i samme åndedrag, hvordan store værtsorganismer har udviklet en biologi, der gør det attraktivt for de gode bakterier at bo i og på dem. I Mortens Limborgs forskningsgruppe anvender de denne evolutionære tilgang til hologenomics i en lang række anvendte projekter inden for bæredygtig fødevareproduktion, hvor mikrobiomerne spiller en større rolle, når man fx vil forbedre dyrevelfærd og fodereffektivitet i animalske fødevarer.