Zoologi: Sidste nyt fra forskningsfronten

Foredrag med Vin & Videnskab

KRISTINE VESTERDORF Ph.d., forsker i dyrs tilpasninger til hede og tørke
RASMUS HELLER Ph.d., evolutions- og pattedyrforsker
INGE G. REVSBECH Ph.d., forsker i dyrs vintersøvn
TOBIAS WEIDNER Kemiker, lektor

Dværgelefanter, brune bjørne, kameler, kænguruer, frøer, geparder, jordegern, moskusokser, antiloper, edderkopper og zebraer. De dyr er alle på programmet, når fire eksperter fortæller om deres forskning inden for felter som genetik, fysiologi, adfærd, evolution og kemi.

Det skal bl.a. handle om, hvordan dyr i ørkener klarer ekstrem varme og tørke, og hvordan dyr i kolde områder overlever deres mange måneder lange vintersøvn. Vi skal høre om, hvordan nye genetiske metoder har revolutioneret studiet af vilde dyr. Og så skal vi møde en kemiker, der finder inspiration i dyrenes verden.     

I pausen serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

NB: Tobias Weidners foredrag vil være på engelsk.

PROGRAM


Livet i ørkner
KRISTINE VESTERDORF
Ph.d., forsker v. University of Western Australia

Kristine Vesterdorf har i mange år forsket i, hvordan visse pattedyr igennem deres fysiologiske og morfologiske tilpasninger, genetik og ikke mindst adfærd er i stand til at kapere tørke og hedestress, som de færreste dyr ville kunne overleve. Hun vil give en række eksempler fra sine studier i dyr som kameler, antiloper, geparder og kænguruer.

Vintersøvn: en krop i slowmotion
INGE G. REVSBECH
Ph.d. i biologi, zoofysiolog
Inge Revsbech har i en årrække forsket i vintersøvn hos dyr som brun bjørn og jordegern. Vintersøvn er en smart måde at omgås lange perioder med kulde og fødemangel, men at kunne overleve at sætte kroppen på vågeblus på den måde har krævet en række ekstreme tilpasninger rent fysiologisk. Inge Revsbech vil give os et indblik i, hvordan dyrene gør det, en viden der i fremtiden måske også vil kunne have stor betydning inden for lægevidenskaben. 

DNA-undersøgelser af verdens vilde pattedyr
RASMUS HELLER
Ph.d., evolutionsbiolog og DNA-forsker, adjunkt ved Sektion for Bioinformatik og RNA Biologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet

I medierne har man de sidste par år kunne læse artikler med overskrifterne ”Skindet bedrager! Zebraer er meget mere forskellige end antaget”, ”Moskusoksen: Dyret, der ikke burde eksistere” og ”Pygmæelefanten på Borneo er stærkt truet af udryddelse”. Bag studierne står Rasmus Heller, der er førende ekspert i at bruge DNA til at undersøge pattedyrs evolution og, hvordan faktorer som mennesket og klimaændringer kan påvirke dyrenes ’genetiske diversitet’. Denne viden kan have stor betydning for bevarelsen af arterne i en tid, hvor naturen og de vilde dyr er pressede som aldrig før. Rasmus Heller vil fortælle om, hvordan nye genetiske metoder har skabt en revolution inden for studiet af vilde dyr, vi skal med på feltarbejde, og vi skal høre om de større perspektiver i hans undersøgelser.

Frøspyt, edderkoppefødder og andre inspirationer i dyrenes verden
TOBIAS WEIDNER
Lektor, Institut for kemi, Københavns Universitet

”Dansk forskning opklarer den klistrede frøtunges hemmeligheder”. Det var overskriften på en nylig artikel på Ingeniøren. Formålet med studiet var dybt seriøst, nemlig udviklingen af en ny type lim. Manden bag undersøgelsen var den tyske, men danskboende kemiker Tobias Weidner, der søger inspiration i dyrenes verden og samarbejder med zoologer. Til dette foredrag vil han fortælle om de spændende potentialer, der ligger i krydsfeltet mellem kemi og zoologi.

BAG OM FOREDRAGSHOLDERNE


KRISTINE VESTERDORF
Forsker på University of Western Australia (UWA) i Komparativ Fysiologi. Hun udførte sin MSc om respiratorisk evaporativt varmetab og aquaporin ekspression i får på UWA og Københavns Universitet (KU) og sin ph.d. om reproduktion, ernæring og epigenetiske stofskifteforandringer i mink på KU og Universidad do Algarve, Portugal. På UWA anvender hun bl.a. fritlevende kameler, geparder og forskellige pung- og hovdyr til sin forskning i temperaturregulering og stofskifte samt adfærdstilpasninger ift. klimaforandringer. Hun anvender loggere til at monitorere dyrenes kropstemperatur og aktivitetsniveau og analyserer de termoregulatoriske tilpasninger og døgnrytmeændringer hos dyrene under fx hedestress. I samarbejde med Retsmedicinsk Institut, KU, forsker hun desuden i morfologiske tilpasninger af hvirveldyrs nasale strukturer på tværs af biogeografiske- og klimatiske zoner vha. CT-scanning og 3D-modelleringsteknikker.

INGE G. REVSBECH
Ph.d. i biologi fra afdeling for Zoofysiologi, Aarhus Universitet. Efterfølgende post.doc ved samme afdeling. Inges forskning dækker vintersøvn i pattedyr fra jordegern i USA til brune bjørne i Sverige som en del af Det Skandinaviske Bjørneprojekt. Specifikt har hun arbejdet med blodets transport af livsvigtig ilt og kroppens regulering af forbruget af ilt under vintersøvn. Undervejs blev hun betaget af vintersøvnens mange facetter, og har skrevet flere populærvidenskabelige artikler om emnet på bl.a. Videnskab.dk.

RASMUS HELLER
Ph.d. og adjunkt på Biologisk Institut, Københavns Universitet. Hans forskning beskæftiger sig med populationsgenetik, evolutionær genetik, biodiversitet og conservation genetics hos større pattedyr. Han bruger DNA-analyser til at forstå pattedyrenes evolution, samt hvordan mennesker, klimaændringer, geografi og tilfældigheder kan forme arternes genpulje og dermed deres evne til at overleve på længere sigt.

TOBIAS WEIDNER
Tobias Weidner is an Associate Professor for Chemistry at Aarhus University. He received his PhD in physics from the University of Kassel in Germany. While he is a physicist by training his research moved more and more towards chemistry over the years. Before coming to Denmark, he has held positions at the University of Heidelberg, University of Washington (Seattle) and the Max Planck Institute for Polymer Research in Mainz. In Aarhus he enjoys studies of biological surfaces and is particularly excited about the chemical tricks animals use to hide, hunt and walk on walls.