Livet i ekstremer: Dyr – Københavns Universitet

SNM > Kalender > Livet i ekstremer: Dyr

Livet i ekstremer: Dyr

Foredrag med Vin & Videnskab

KRISTINE VESTERDORF Ph.d., forsker i dyrs tilpasninger til hede og tørke
ANGELA FAGO Professor MSO i komparativ fysiologi
MADS PETER HEIDE-JØRGENSEN Professor, hvalforsker
ELINE LORENZEN Lektor, evolutionsforsker 

Noget af det mest fascinerende inden for zoologien er dyrs evner til at overleve ekstremer. Til dette Vin & Videnskab vil fire førende videnskabsfolk fortælle om deres forskning i, hvordan dyr klarer ekstrem tørke og varme, ekstrem højde, ekstrem dybde og ekstrem kulde. 

Det skal bl.a. handle om kameler, kænguruer, geparder, narhvaler, brune bjørne og isbjørne. Forståelsen af disse dyrs exceptionelle fysiologiske og genetiske tilpasninger kan bl.a. have stor lægevidenskabelig betydning. 

I pausen serveres et glas vin.

PROGRAM


Livet i ørkner
KRISTINE VESTERDORF Ph.d., forsker v. University of Western Australia
Kristine Vesterdorf har i mange år forsket i, hvordan visse pattedyr igennem deres fysiologiske og morfologiske tilpasninger, genetik og ikke mindst adfærd på sindrig vis er i stand til at kapere tørke og hedestress, som de færreste dyr ville kunne overleve. Hun vil give en række eksempler fra sine studier i dyr som kameler, antiloper, geparder og pungdyr.

Kan dyr leve uden ilt?
ANGELA FAGO Professor MSO i komparativ fysiologi på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Hvordan kan fugle flyve over Himalaya, hvor der næsten ingen ilt er? Hvordan kan skildpadder og karper overleve de lange vintermåneder uden ilt og brune bjørne klare sig uden mad? Ekstreme dyr kræver ekstreme tilpasninger, og en central del heraf er håndteringen af iltoptagelse og iltforbrug. Professor Angela Fago forsker i biokemiske og fysiologiske tilpasninger til iltmangel hos dyr, der lever i ekstremer, og giver os et indblik i sit felt.

Ekstremdykning blandt narhvaler
MADS PETER HEIDE-JØRGENSEN Dr.scient., hvalforsker, professor v. Statens Naturhistoriske Museum og Grønlands Naturinstitut
Professor Mads Peter Heide-Jørgensen, en af de ledende eksperter i Grønlands hvaler, har været med til at udstyre narhvaler i Vestgrønland og Canada med satellitforbundne dykkercomputere. Resultaterne var højst overraskende. Narhvalerne dykkede helt ned til 1864 meters dybde, langt under, hvad der ville få en atomubåd til at krølle sammen. Hvordan kan narhvalerne klare disse ekstremdyk? Mads Peter Heide-Jørgensen tager os med i dybet. 

Isbjørnens fede liv
ELINE LORENZEN Ph.d., evolutionsforsker, populationsgenetiker, lektor og kurator v. Statens Naturhistoriske Museum
Udover den tykke hvide pels er en af isbjørnens allervigtigste tilpasninger til livet i den arktiske dybfryser at kunne tåle en ekstremt fed kost. En stor del af året lever den næsten udelukkende af spæklaget fra sæler. Evolutionsforsker Eline Lorenzen har kigget nærmere i isbjørnens gener for at prøve at finde ud af, hvordan isbjørnen undgår fedtansamlinger i arterierne og de hjertekarsygdomme, der i så høj grad påvirker mennesker. Resultaterne af undersøgelsen af isbjørnen kan gavne fedmeforskningen.   

BAG OM FOREDRAGSHOLDERNE


KRISTINE VESTERDORF. Forsker på University of Western Australia (UWA) i Komparativ Fysiologi. Hun udførte sin MSc om respiratorisk evaporativt varmetab og aquaporin ekspression i får på UWA og Københavns Universitet (KU) og sin ph.d. om reproduktion, ernæring og epigenetiske stofskifteforandringer i mink på KU og Universidad do Algarve, Portugal. På UWA anvender hun bl.a. fritlevende kameler, geparder og forskellige pung- og hovdyr til sin forskning i temperaturregulering og stofskifte samt adfærdstilpasninger ift. klimaforandringer. Hun anvender loggere til at monitorere dyrenes kropstemperatur og aktivitetsniveau og analyserer de termoregulatoriske tilpasninger og døgnrytmeændringer hos dyrene under fx hedestress. I samarbejde med Retsmedicinsk Institut, KU, forsker hun desuden i morfologiske tilpasninger af hvirveldyrs nasale strukturer på tværs af biogeografiske- og klimatiske zoner vha. CT-scanning og 3D-modelleringsteknikker.

ANGELA FAGO. Professor MSO i komparativ fysiologi på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og har en ph.d.-grad fra samme sted. Uddannet Biolog fra Parma Universitet i Italien, hvor hun oprindeligt stammer fra, og har opholdt sig bl.a. i Italien, USA og New Zealand under sin karriere som forsker. Hun forsker i biokemiske og fysiologiske tilpasninger til iltmangel hos ekstreme dyr. Hendes primær interesse er iltbindende proteiner og regulering af blodets ilttransport.

MADS PETER HEIDE-JØRGENSEN. Cand.scient. i biologi og Dr.scient. fra Københavns Universitet. Professor v. Statens Naturhistoriske Museum. Professor v. Grønlands Naturinstitut. Mads Peter Heide-Jørgensens primære forskningsområder er grønlandske hvalers økologi, satellit-tracking af hvaler, populationsundersøgelser af hvaler og klimaforandringernes betydning for Grønlands hvaler. Medlem af The Scientific Working Group in Joint Commission for the Conservation and Management of Narwhal and Beluga, The Scientific Committee of the North Atlantic Marine Mammal Commission og The Scientific Committee of the International Whaling Commission. Medforfatter til bogen “Grønlands vinterhvaler” om narhval, hvidhval og grønlandshval. 

ELINE LORENZEN. Ph.d., lektor og kurator for pattedyrsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Forskningsområder: Populationsgenetik, phylogeografi, molekylær økologi, fossilt DNA, megafauna og conservation genetics. I hendes arbejde bruger Eline DNA til at forstå vilde dyrs evolution og undersøger, hvilke kræfter, der har skabt - og igennem tiderne også udryddet - verdens biologiske mangfoldighed. Det er et tværdisciplinært arbejde, der fusionerer genetik med geologi, palæontologi, botanik, økologi og klima.