Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder

Research output: Book/ReportReport

Standard

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove : en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. / Højgård Petersen, Anders; Lundhede, Thomas; Bruun, Hans Henrik; Heilmann-Clausen, Jacob; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Rahbek, Carsten.

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, 2016. 127 p.

Research output: Book/ReportReport

Harvard

Højgård Petersen, A, Lundhede, T, Bruun, HH, Heilmann-Clausen, J, Thorsen, BJ, Strange, N & Rahbek, C 2016, Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet. <https://macroecology.ku.dk/pdf-files/Villum_Skovrapport_2016.pdf>

APA

Højgård Petersen, A., Lundhede, T., Bruun, H. H., Heilmann-Clausen, J., Thorsen, B. J., Strange, N., & Rahbek, C. (2016). Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet. https://macroecology.ku.dk/pdf-files/Villum_Skovrapport_2016.pdf

Vancouver

Højgård Petersen A, Lundhede T, Bruun HH, Heilmann-Clausen J, Thorsen BJ, Strange N et al. Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, 2016. 127 p.

Author

Højgård Petersen, Anders ; Lundhede, Thomas ; Bruun, Hans Henrik ; Heilmann-Clausen, Jacob ; Thorsen, Bo Jellesmark ; Strange, Niels ; Rahbek, Carsten. / Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove : en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, 2016. 127 p.

Bibtex

@book{9eb3669a982e44ba836e926dd157e0fc,
title = "Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den n{\o}dvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder",
abstract = "Denne rapport belyser, hvilke skovomr{\aa}der i Danmark der b{\o}r prioriteres i en omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den unders{\o}ger ogs{\aa}, hvad en s{\aa}dan indsats koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Hovedkonklusionerne er f{\o}lgende:Et areal p{\aa} mindst 75.000 ha l{\o}vskov uden forstlig drift vil g{\o}re en afg{\o}rende forskel for biodiversiteten. Et netv{\ae}rk af ur{\o}rt l{\o}vskov af denne st{\o}rrelsesorden, placeret ud fra kendskab til arternes udbredelse, er n{\o}dvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet i Danmark p{\aa} lang sigt. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.En landsd{\ae}kkende indsats er n{\o}dvendig. Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen omfatte skove i det meste af landet, b{\aa}de i skovrige og mindre skovrige egne. Det vil samtidig g{\o}re indsatsen mere omkostningseffektiv.En indsats i statsskovene kan ikke st{\aa} alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i omr{\aa}der med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove n{\o}dvendig. I det udpegede biodiversitetsnetv{\ae}rk p{\aa} 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 % af det samlede statsskovareal.Differentierede driftsm{\aa}l for skovene kan sikre b{\aa}de biodiversiteten og skovens andre samfundsgoder. St{\o}rstedelen af det udpegede biodiversitetsnetv{\ae}rk er ikke sammenfaldende med de vigtigste omr{\aa}der for de {\o}vrige samfundsgoder, hvilket reducerer eventuelle konflikter. P{\aa} de udpegede arealer kan den n{\o}dvendige oml{\ae}gning til ur{\o}rt skov dog f{\aa} betydning – positiv eller negativ – for de {\o}vrige {\o}kosystemtjenester:- Der er en konflikt mellem biodiversitet og forstlig drift. Oph{\o}r af skovdrift i biodiversitetsnetv{\ae}rket vil have en omkostning i form af tabte indt{\ae}gter fra tr{\ae}produktion. Denne omkostning ansl{\aa}s til 143 mio. kr. {\aa}rligt for de udpegede 75.000 ha skov. Der vil ogs{\aa} v{\ae}re samfunds-{\o}konomiske gevinster ved mere naturrig skov, men de er ikke opgjort.- Samspillet mellem biodiversitet og CO2 er komplekst. Kulstoflageret i biodiversitetsnetv{\ae}rket vil stige over en meget lang {\aa}rr{\ae}kke og vil p{\aa} sigt mindst svare til, at der rejses et tilsvarende areal med ny forstligt drevet skov. Det l{\o}bende CO2-optag fra atmosf{\ae}ren vil derimod falde, men over en lang {\aa}rr{\ae}kke.- Oplevelsesv{\ae}rdien i skovene vil stige. Udl{\ae}gning af ur{\o}rt skov forst{\ae}rker nogle elementer, som typisk v{\ae}rds{\ae}ttes af skovg{\ae}sterne, og vil ikke indeb{\ae}re n{\ae}vnev{\ae}rdige begr{\ae}nsninger for friluftslivet. Det for{\o}gede naturindhold i de udpegede skove forventes at {\o}ge oplevelsesv{\ae}rdien og tilstr{\o}mningen af naturg{\ae}ster.- Jagten i skovene vil forbedres eller forblive u{\ae}ndret. Arealer med ur{\o}rt skov forventes at underst{\o}tte en st{\o}rre m{\ae}ngde vildt. P{\aa} sigt formodes dette at {\o}ge jagtens v{\ae}rdi b{\aa}de i og omkring skovene. Der er dog kun begr{\ae}nset evidens p{\aa} dette felt. - Overvejende positivt samspil mellem biodiversitet og grundvand. Der forventes en stigning i grundvandsdannelsen i skovene som indg{\aa}r i biodiversitetsnetv{\ae}rket, som f{\o}lge af oph{\o}rt dr{\ae}ning og mindre n{\aa}leskov. En eventuel p{\aa}virkning af grundvandskvaliteten er ikke veldokumenteret og h{\ae}nger overvejende sammen med forureningskilder uden for skovene. ",
author = "{H{\o}jg{\aa}rd Petersen}, Anders and Thomas Lundhede and Bruun, {Hans Henrik} and Jacob Heilmann-Clausen and Thorsen, {Bo Jellesmark} and Niels Strange and Carsten Rahbek",
year = "2016",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-995905-4-4",
publisher = "Center for Makro{\o}kologi, Evolution og Klima, K{\o}benhavns Universitet",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove

T2 - en analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder

AU - Højgård Petersen, Anders

AU - Lundhede, Thomas

AU - Bruun, Hans Henrik

AU - Heilmann-Clausen, Jacob

AU - Thorsen, Bo Jellesmark

AU - Strange, Niels

AU - Rahbek, Carsten

PY - 2016

Y1 - 2016

N2 - Denne rapport belyser, hvilke skovområder i Danmark der bør prioriteres i en omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den undersøger også, hvad en sådan indsats koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Hovedkonklusionerne er følgende:Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten. Et netværk af urørt løvskov af denne størrelsesorden, placeret ud fra kendskab til arternes udbredelse, er nødvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet i Danmark på lang sigt. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.En landsdækkende indsats er nødvendig. Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen omfatte skove i det meste af landet, både i skovrige og mindre skovrige egne. Det vil samtidig gøre indsatsen mere omkostningseffektiv.En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig. I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 % af det samlede statsskovareal.Differentierede driftsmål for skovene kan sikre både biodiversiteten og skovens andre samfundsgoder. Størstedelen af det udpegede biodiversitetsnetværk er ikke sammenfaldende med de vigtigste områder for de øvrige samfundsgoder, hvilket reducerer eventuelle konflikter. På de udpegede arealer kan den nødvendige omlægning til urørt skov dog få betydning – positiv eller negativ – for de øvrige økosystemtjenester:- Der er en konflikt mellem biodiversitet og forstlig drift. Ophør af skovdrift i biodiversitetsnetværket vil have en omkostning i form af tabte indtægter fra træproduktion. Denne omkostning anslås til 143 mio. kr. årligt for de udpegede 75.000 ha skov. Der vil også være samfunds-økonomiske gevinster ved mere naturrig skov, men de er ikke opgjort.- Samspillet mellem biodiversitet og CO2 er komplekst. Kulstoflageret i biodiversitetsnetværket vil stige over en meget lang årrække og vil på sigt mindst svare til, at der rejses et tilsvarende areal med ny forstligt drevet skov. Det løbende CO2-optag fra atmosfæren vil derimod falde, men over en lang årrække.- Oplevelsesværdien i skovene vil stige. Udlægning af urørt skov forstærker nogle elementer, som typisk værdsættes af skovgæsterne, og vil ikke indebære nævneværdige begrænsninger for friluftslivet. Det forøgede naturindhold i de udpegede skove forventes at øge oplevelsesværdien og tilstrømningen af naturgæster.- Jagten i skovene vil forbedres eller forblive uændret. Arealer med urørt skov forventes at understøtte en større mængde vildt. På sigt formodes dette at øge jagtens værdi både i og omkring skovene. Der er dog kun begrænset evidens på dette felt. - Overvejende positivt samspil mellem biodiversitet og grundvand. Der forventes en stigning i grundvandsdannelsen i skovene som indgår i biodiversitetsnetværket, som følge af ophørt dræning og mindre nåleskov. En eventuel påvirkning af grundvandskvaliteten er ikke veldokumenteret og hænger overvejende sammen med forureningskilder uden for skovene.

AB - Denne rapport belyser, hvilke skovområder i Danmark der bør prioriteres i en omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. Den undersøger også, hvad en sådan indsats koster, og hvad den kan betyde for skovens andre samfundsgoder. Hovedkonklusionerne er følgende:Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten. Et netværk af urørt løvskov af denne størrelsesorden, placeret ud fra kendskab til arternes udbredelse, er nødvendigt for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet i Danmark på lang sigt. Arealet svarer til 1,7 % af Danmarks landareal eller 13 % af skovarealet.En landsdækkende indsats er nødvendig. Hvis Danmarks biodiversitet skal sikres, skal indsatsen omfatte skove i det meste af landet, både i skovrige og mindre skovrige egne. Det vil samtidig gøre indsatsen mere omkostningseffektiv.En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig. I det udpegede biodiversitetsnetværk på 75.000 ha er ca. 22.000 ha statsskov svarende til ca. 20 % af det samlede statsskovareal.Differentierede driftsmål for skovene kan sikre både biodiversiteten og skovens andre samfundsgoder. Størstedelen af det udpegede biodiversitetsnetværk er ikke sammenfaldende med de vigtigste områder for de øvrige samfundsgoder, hvilket reducerer eventuelle konflikter. På de udpegede arealer kan den nødvendige omlægning til urørt skov dog få betydning – positiv eller negativ – for de øvrige økosystemtjenester:- Der er en konflikt mellem biodiversitet og forstlig drift. Ophør af skovdrift i biodiversitetsnetværket vil have en omkostning i form af tabte indtægter fra træproduktion. Denne omkostning anslås til 143 mio. kr. årligt for de udpegede 75.000 ha skov. Der vil også være samfunds-økonomiske gevinster ved mere naturrig skov, men de er ikke opgjort.- Samspillet mellem biodiversitet og CO2 er komplekst. Kulstoflageret i biodiversitetsnetværket vil stige over en meget lang årrække og vil på sigt mindst svare til, at der rejses et tilsvarende areal med ny forstligt drevet skov. Det løbende CO2-optag fra atmosfæren vil derimod falde, men over en lang årrække.- Oplevelsesværdien i skovene vil stige. Udlægning af urørt skov forstærker nogle elementer, som typisk værdsættes af skovgæsterne, og vil ikke indebære nævneværdige begrænsninger for friluftslivet. Det forøgede naturindhold i de udpegede skove forventes at øge oplevelsesværdien og tilstrømningen af naturgæster.- Jagten i skovene vil forbedres eller forblive uændret. Arealer med urørt skov forventes at understøtte en større mængde vildt. På sigt formodes dette at øge jagtens værdi både i og omkring skovene. Der er dog kun begrænset evidens på dette felt. - Overvejende positivt samspil mellem biodiversitet og grundvand. Der forventes en stigning i grundvandsdannelsen i skovene som indgår i biodiversitetsnetværket, som følge af ophørt dræning og mindre nåleskov. En eventuel påvirkning af grundvandskvaliteten er ikke veldokumenteret og hænger overvejende sammen med forureningskilder uden for skovene.

M3 - Rapport

SN - 978-87-995905-4-4

BT - Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove

PB - Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet

ER -

ID: 157226353