15. september 2021

Bevilling til undersøgelse af levende og fossile planter

Bevilling

Kan sukkerstoffer fra plantecellevæggen overleve i millioner af år og derfor måles i fossiler? Kan sammensætningen af sukkerstoffer i plantecellevæggen være en del af forklaringen på hvorfor nogle plantearter overlever, mens andre bukker under? De spørgsmål har Louise Isager Ahl, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum, fået to millioner kroner til at undersøge fra Villum Fondens legatprogram ”Villum Experiment”.

Store naturforandringer og klimaændringer har påvirket verdens planter igennem millioner af år – mange er bukket under, men nogle slægter og arter har overlevet selv under ekstremt pres. Da planter er stationære organismer, har de været tvunget til at udvikle flere forsvarsmekanismer til at sikre deres overlevelse. Én af disse forsvarsmekanismer er en dynamisk, fleksibel og modstandsdygtig cellevæg. Der er på nuværende tidspunkt meget lidt viden om, hvordan cellevæggen var opbygget hos forhistoriske arter og om den har været afgørende for en arts overlevelse. Det har Louise Isager Ahl, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum, fået to millioner kroner fra Villum Fonden til at undersøge.

Louise ved en cycas (Cycas rumphii) , som hører til koglepalmerne. Det er en af ældste udviklingslinjer inden for planterne – mindst 280 millioner år gammel. Louise vil benytte nogle af disse ’levende gamle’ til sin sukkerstofstudier for at tjekke om de har en betydning for, hvilke planter, der overlever, og hvilke der går til grunde. Foto: Bent Bøkman, Statens Naturhistoriske Museum.

- De tidligste komplekse landplanter dukkede op for omkring 475 millioner år siden, og har siden udviklet sig til de omkring 390.900 arter, som vi kender i dag. Fra fossiler af de forhistoriske planter ved vi, at nogle planteslægter formentlig har overlevet både dramatiske klimaændringer og masseudryddelser. Vi ved dog ikke præcist, hvad, der har givet disse tidlige slægter en fordel i forhold til nu uddøde arter, fortæller Louise Isager Ahl.

I projektet skal der udvikles nye metoder og tilgange til undersøgelse af sukkerstoffer i cellevæggen af fossilt plantemateriale. Målet er at udvikle en metode, der kan bruges til nemt og effektivt at måle og sammenligne sukkerstofsammensætningerne fra det fossile og levende plantemateriale. Planen er, at datasammenligningerne skal udføres ved hjælp af topmoderne kunstig intelligens-baseret software, og at resultaterne vil kunne give et indblik i sukkerstoffernes rolle i forhold til planternes evne til at modstå klimaændringer.

- I sidste ende handler det om, at vi behøver langt mere viden om planternes mikro-morfologiske sammensætning og udvikling, så vi bedre kan forstå og forudsige hvad det kræver af planterne at overleve de klimaforandringer vi oplever nu, fortæller Louise Isager Ahl.

Projektet er sat til at starte i foråret 2022, og Louise håber at de første resultater vil være klar i løbet af projektets andet år. I kan følge Louise og hendes fossile planteprojekt på Instagramprofilen @veraphical.