4. oktober 2021

Den baltiske ravgåde

Bevilling

Insekter og planter, fanget i rav, kan give os mange nye informationer om, hvordan livet har udviklet sig på Jorden gennem millioner af år, men det kræver at man kan tids- og stedfæste raven, og det har indtil nu ikke været mulig. Det kan en bevilling fra Villum Fondens legatprogram ’Villum Experiment’ måske rette op på.

Rovbille indfanget i rav.

Baltisk rav er fossil harpiks, som er deponeret for mellem ca. 25 og 50 millioner år. I en del af raven findes usædvanligt velbevarede fossiler af insekter og planter. Fossilerne kan give os et unikt vindue til den tidligere biota – altså det dyre- og planteliv - som fandtes i et område for millioner af år siden. Men det kræver, at vi kender alderen af raven og hvor harpiksen fra træerne opfangede insekterne.

Problemet er, at raven flytter sig med tiden, fordi den bliver båret væk af det omkringliggende geologiske materiale, eller bevæger sig rundt i havet for millioner af år senere igen ende på landjorden.

Forskere har i mange år forsøgt at bruge forskellige metoder til at fastslå alder og oprindelsesstedet for baltisk rav med bare en smule præcision, men det er endnu ikke lykkes, på grund af harpiksens egenskaber, og de geologiske forhold.

Villum Fondens legatprogram ’Villum Experiment’ bevilliget 1,9 millioner kroner til Alexey Solodovnikov, så han kan teste, om det er muligt at benytte eksisterende computerprogrammer til at udlede sted og tidspunktet for oprindelsen af den baltiske rav. Det vil han gøre, ved en ’fylogenetisk analyse’ – en analyse af deres anatomi.

mCT-skannet rovbille

Projektets mål er at løse nogle af disse problemer ved at studere de fangede insekters anatomi. Her udnytter forskerne, at moderne DNA-baseret rangordning af arterne gør det muligt at beregne alder og oprindelsessted for en art. Det er dog ikke muligt at tjekke DNA’en i de fossiler, som er fanget i raven, for alt genetisk materiale er gået tabt, men man kan forbinde fossilerne i raven med data for nulevende arter gennem deres morfologiske karakter – deres anatomi.

- Når vi efterfølgende benytter kraftfuldt software, som oprindelig er udviklet til at udføre fylogenetiske analyser, håber vi, at det vil kunne give os mere præcise data for sted og tid for de enkelte ravstykkers opståen, fortæller Alexey Solodovnikov, lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum.

Forskerteamet begynde arbejdet i starten af 2022, og Alexey Solodovnikov forventer at have de første resultater – positive eller negative – i løbet af et par år.