7. juli 2020

Sådan erobrede mikroorganismer kloden

Nyt studie

Mikroorganismer som findes globalt er stærkt drevet af spredning og artsdannelse i isolation.

Foto: Eveline Pinseel. Den terrestriske diatoméart Pinnularia borealis
Foto: Eveline Pinseel. Den terrestriske diatoméart Pinnularia borealis

Et ny studie fra Eveline Pinseel fra Universitetet i Gent og Antwerpen og Elisabeth M. Biersma fra Statens Naturhistoriske Museum viser, at mikroorganismer som findes globalt er stærkt drevet af spredning og artsdannelse i isolation.

​​​Mange mikrobielle arter, dvs. protister, bakterier, archaea og svampe, har ofte meget ens udseende i forskellige egne af kloden. Det menes derfor generelt, at mikrobielle arter mangler den biogeografiske struktur og de klare spredningsmønstre, der typisk findes for større organismer.

For at undersøge dette, har Pinseel et al. (2020) udforsket udviklingshistorien af en globalt forekommende terrestrisk diatoméart, Pinnularia borealis – en lille encellet alge, der lever i jord og mos. Efter at have undersøgt mere end 1500 prøver fra hele kloden og tilpasset en række genetiske analyser, viser dette studie artens evolutionshistorie og den tidsskala, hvormed denne lille diatomé er lykkedes at blive spredt til næsten hele kloden.

I modsætning til tidligere opfattelser, viser de nye undersøgelser, at udviklingen af mikroorganismer kan være stærkt drevet af kolonisering til nye levesteder og efterfølgende artsdannelse i isolation. Selvom dette længe har været kendt som en vigtig drivkraft for evolution af større organismer, er det nu også vist at være en vigtig faktor til evolution af mikrobielle arter. 

Studiet fandt en hidtil uset artsdiversitet og spredning på tværs af kloden siden Eocæn/Oligocæn. Dette var en periode, der var karakteriseret af en global afkøling og udvikling af den slags terrestriske biotoper, hvor algen trives i dag.

Resultaterne er netop publiceret i Nature Communications, som findes her: https://www.nature.com/articles/s41467-020-16181-0

​Læs mere på: https://www.elisebiersma.com/blog/archives/05-2020