Kvælstofgødning gav giftige alger
Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem udslippet af kvælstofgødning på Fredericia havn, og den efterfølgende opblomstring af kiselalger i Lillebælt. Det viser en ny undersøgelse.
I foråret 2016 kollapsede to siloer med flydende kvælstofgødning på havnen i Fredericia. Udslippet på mere end 2.750 tons kvælstofgødning løb ud i Lillebælt, og derefter bredte det sig langs Jyllands Østkyst, et område med erhvervsfiskeri efter blåmuslinger.
En måneds tid efter udslippet skete der en kraftig opblomstring af den meget giftige kiselalge Pseudo-nitzschia seriata. Algen udskiller en farlig nervegift, som i værste tilfælde kan give hjerneskader og koste en livet, hvis man spiser muslinger, der har spist algerne. Derfor betød opblomstringen af algerne, at der blev iværksat en fem-ugers karantæne af adskillige områder med muslingehøst langs Jyllands østkyst.
Indtil nu har det ikke været muligt at bevise, at udslippet var skyld i opblomstringen af den farlige alge, men et nyt studie har undersøgt om urea – størstedelen af den gødning som slap ud - kan få Pseudo-nitzschia til at formere sig.
- Vi har brugt data fra den løbende overvågning af alger, som foretages i de danske farvande, og vores undersøgelse viser, at der umiddelbart efter udslippet af gødningen, var en unormal kraftig stigning i forekomsten af alger i ormrådet. Samtidig skete der en stor reduktion i antallet af algearter, og en stigning i mængden af den giftige algeart, Pseudo-nitzschia seriata. Tilsammen er dette en indikation for, at der er sammenhæng mellem udslippet i Fredericia Havn og den øgede forekomst af giftige alger, siger Anna Junker Olesen Ph.d.-studerende ved Statens Naturhistoriske Museum og leder af projektet.
Det er velkendt at høje koncentrationer af næringsstoffer (så som kvælstof) kan give ustabile økosystemer. Forskergruppen foretog samtidig et laboratorieforsøg, der viste at Pseudo-nitzschia seriata formerer sig kraftigere, når der tilføres store koncentrationer organisk kvælstofgødning. Resultaterne tyder ikke på at giftindholdet i den enkelte alge ændredes af gødningen, selvom resultaterne ikke er entydige.
- Det skyldes muligvis, at vi kun havde mulighed for at benytte to algestammer fra Island, og ikke de lokale alger, der lever i det undersøgte område. Vi ved nemlig, at der er store udsving i, hvordan de enkelte stammer af Pseudo-nitzschia reagerer på forskellige typer nitrogenforbindelser. Jeg håber derfor, at vi får mulighed for at lave flere laboratorieforsøg med mange flere lokale algestammer, siger Anna Junker Olesen.