18. maj 2020

Ny bizar art opdaget på… Twitter

NYE ARTER

Den har fået navnet Troglomyces twitteri. Den nye svampeart, der er tale om, er nemlig blevet opdaget intet andet sted end på Twitter. Det er forskere fra Københavns Universitet, der står bag opdagelsen af den unikke parasitiske svamp, som inficerer tusindbens kønsdele.

Fotoet af det amerikanske tusindben delt på Twitter af Derek Hennen. Svampene kan anes i de røde cirkler.
Fotoet af det amerikanske tusindben delt på Twitter af Derek Hennen. Svampene kan anes i de røde cirkler.

Mens mange af os mest bruger de sociale medier til at se på kattevideoer eller kagebilleder, bruger andre dem til at opdager nye arter. Det kan forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, skrive under på. De har nemlig lige opdaget en helt ny slags snyltesvamp på Twitter. 

En dag, hvor biolog og lektor Ana Sofia Reboleira fra Statens Naturhistoriske Museum scrollede rundt på Twitter, faldt hun over et foto af et amerikansk tusindben, som hendes kollega Derek Hennen fra Virginia Tech i USA, havde delt. Og her spottede hun et par bittesmå prikker, som i hendes trænede øjne var påfaldende.

”Jeg kunne se noget på tusindbenet, der lignede en svamp. Men på dette tidspunkt var der aldrig før fundet denne slags svampe på amerikanske tusindben. Så jeg fór ind til min kollega og viste ham billedet, og så løb vi begge ned i museumssamlingerne og begyndte at grave,” fortæller Ana Sofia Reboleira.

Hun og kollegaen Henrik Enghoff fandt adskillige eksemplarer af samme svamp på nogle af de amerikanske tusindben, som den enorme biologiske samling på Statens Naturhistoriske Museum rummer. Svampe, som ingen altså tidligere havde dokumenteret. Og det bekræftede, at der var tale om en hidtil ukendt art af Laboulbeniales – en orden af bittesmå, bizarre og indtil videre ret ukendte snyltesvampe, der inficerer insekter og tusindben.

Den nyopdagede snyltesvamp har nu fået det officielle latinske navn Troglomyces twitteri.

Troglomyces twitterii som den ser ud i mikroskopet
Troglomyces twitterii som den ser ud i mikroskopet.

SoMe møder museumssamling

Opdagelsen er et eksempel på, hvordan det at dele informationer på sociale medier kan give et helt andet resultat end forventet, pointerer Ana Sofia Reboleira:

”Så vidt vi ved, er det første gang, at en ny art er blevet opdaget på Twitter. Det understreger, hvor vigtige de her platforme er, når det handler om at dele forskning - og altså også opnå nye resultater. Jeg håber det vil motivere både professionelle og amatørforskere til at dele flere data på de sociale medier – det er ekstra oplagt her under coronakrisen, hvor mange hverken kan komme ud i felten eller ind i laboratorierne,” siger Ana Sofia Reboleira, som mener, at sociale medier generelt spiller en større og større rolle for forskning.

Hun understreger at resultatet var muligt, fordi hun har adgang til en af verdens største biologiske samlinger.

”Fordi vi har så betydelig en museumssamling, var det relativt nemt at få bekræftet, at vi stod med en helt ny art for videnskaben. Det viser, hvor værdifulde museumssamlinger er. Der gemmer sig meget mere i samlingerne, end hvad vi har opgjort,” siger Ana Sofia Reboleira.

Underbelyst snyltesvamp

Laboulbeniales-svampene ligner egentlig ikke svampe, men mere bittesmå larver. Svampene er da også i en klasse helt for sig, bl.a. fordi de lever udvendigt på bestemte værtsdyrs krop og endda specifikke steder på kroppen – i dette tilfælde på tusindbenenes kønsdele. Svampen suger næring ud af værtsdyret ved at gennembore værtsdyrets ydre skal med et særligt sugeorgan, mens halvdelen af svampen stikker ud.  
 
Den gruppe af Laboulbeniales-svampe, som snylter på lige præcis tusindben, kender man omkring 30 arter af. Langt de fleste er først blevet opdaget efter 2014. Ifølge Ana Sofia Reboleira findes der dog formentlig et utal af dem, som ikke er opdaget endnu. Laboulbeniales er nemlig et meget underbelyst forskningsområde.

Heller ikke deres biologi, ved vi ret meget om, fortæller Reboleira, der netop forsker i denne type svampe til dagligt. Hun tror, at svampene ikke alene kan lære os en masse om de insekter, som de lever på, men også om mekanismerne bag selve fænomenet parasitisme – altså forholdet mellem en parasit og dens vært. Hun håber, at forskningen også vil give nyttig viden om de parasitter, som inficerer os mennesker og kan gøre skade vores helbred.