Forskere har fundet det yngste bevis på liv fra Homo erectus

I en ny forskningsartikel i det videnskabelige tidskrift Nature beviser et internationalt team af forskere, at en af det moderne menneskes slægtninge - Homo erectus – uddøde for mellem 108- og 117.000 år siden. Opdagelsen har stor betydning for vores forståelse af ankomster, interaktioner med det moderne menneske og udryddelser af vores forfædre.

Det er en ny datering af en flodterrasse i Ngandong på det central Java, som endelig har påvist den rigtige alder for et vigtigt tidspunkt i historien om menneskets evolution. I 1931-33 blev der her på bredden af ​​Solo-floden, fundet tolv Homo erectus-kraniestykker og to underben. Men på trods af vigtigheden af fossilerne fra ​​Ngandong, er deres alder blevet heftigt debatteret lige siden, for de lag, som fossilerne blev fundet i, har vist sig at være utroligt vanskelige at datere.

- Der er mange, der arbejder på at finde ind til kernen af den evolutionære historie og spredningen af Homo erectus, efter at de først kom til Java for mere end 1,5 millioner år siden, siger professor Michael Storey, leder af Quadlab ved Statens Naturhistoriske Museum.

For at løse dateringsproblemet anvendte teamet fire forskellige teknikker til at date flodterrasserne ved Solo-floden, og de fossile pattedyr, man fandt samme sted som de berømte Homo erectus-kranier.

Det er her det danske bidrag til arbejdet kommer ind. Professor Michael Storey blev bedt om at stå for en vigtig del af dateringsarbejdet, og han anvendte den såkaldte argon-dateringsmetode til at foretage en meget præcis måling af alderen på vulkanske pimpsten, der findes i Solo-flodterrasse-sedimenterne. Pimpsten kommer fra en af ​​de mange vulkaner i det indonesiske øhav og er derefter skyllet ned og deponeret i terrassesedimenterne, hvor fossilerne findes. I sit laboratorium brugte Michael Storey en laser til at frigive argongas, der er fanget i de vulkanske mineraler, som derefter blev målt på laboratoriets revolutionerende massespektrometer, som er designet til at måle meget små mængder af ædelgasser.

Tidligere forsøg på at datere fundet har vist aldre fra 53-270.000 år til meget ældre aldre på 143-500.000 år. Den store usikkerhed om alderen af fossilerne har gjort det vanskeligt at forstå deres betydning for den nuværende menneskeart Homo sapiens og vores nærmeste uddøde forfædre i Sydøstasien.

- Resultaterne fra de fire forskellige dateringsteknikker, der er anvendt i denne nye undersøgelse, er meget sammenfaldende, og de viser derfor utvetydigt, at Ngandong-fossilerne er lidt over 100.000 år gamle. De er derfor den yngste kendte forekomst af Homo erectus, fortæller Micael Storey.

Forskningsresultaterne fra Ngandong bliver offentliggjort i tidskriftet Nature i denne uge.

- Dette forskningsprojekt viser, hvorfor forskningen på de naturhistoriske museer er så vigtig. Vores forskere arbejder hele tiden med vores enorme samlinger, og det giver dem uvurderlig viden, erfaring og værktøjer. Vi er derfor meget stolte over og glade for, at vi kan bidrage til at fremme vores viden om mennesket og vores planet, siger professor Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturvidenskabelige Museum.

Dateringen viser, at Homo erectus overlevede på Java i mere end 1,4 millioner år, hvilket er meget lang tid. For at sætte dette i perspektiv har vores egen art Homo sapiens - kun eksisteret i lidt over 300.000 år.

- I dag må spørgsmålet derfor være, hvad der forårsagede den eventuelle bortgang af Homo erectus på Java, når arten var så vellykket. Svaret kan være klimaændringer - eller at Homo sapiens kom til Sydøstasien. Men her kan kun yderligere udgravninger og mere aldersdatering giver mulighed for en fuld forståelse af historien om Homo erectus, slutter Michael Storey.