6. november 2019

Uvurderlig viden digitaliseret og gjort tilgængelig

Ny viden

Kun meget få botanikere har navngivet så mange planter som Martin Vahl (1749-1804), dansk botaniker og professor ved Københavns Universitet. Hans delvist upublicerede manuskript til en opdatering af Species Plantarum har været opbevaret på det gamle Botanisk Museum - i dag Statens Naturhistoriske Museum - og er nu takket være en bevilling fra 15. Juni Fonden digitaliseret og gjort tilgængelig for forskningen og offentligheden.

I studietiden var Martin Vahl en af Linnés centrale disciple i Uppsala. Her blev han opmærksom på vigtigheden af at studere planterne som basis for alt arbejde med klassifikation og navngivning. I 1774 blev Vahl ansat ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor han senere blev professor og var ansat til sin død i 1804.

Fra venstre mod højre: Typeeksemplaret for Cinchona pubescens Vahl, rød kinabark, hvorfra man fik kinin til behandling af malaria i næsten 400 år; typeeksemplaret af Ranunculus millefolius Vahl, Tunesien; og typeeksemplaret af Helianthus pubescens Vahl, Illinois solsikke

I 1783-88 foretog Vahl adskillige rejser i Europa, hvor han besøgte talrige store herbarier for at undersøge alle beskrevne arter i herbarierne og rydde op i et begyndende navngivningskaos. I løbet af karrieren beskrev og navngav han et meget stort antal planter, og i dag kan man finde mere end 550 af hans publicerede typer i museets samlinger og i typedatabasen. Hans arbejde har haft stor international betydning, og en søgning i internationale databaser viser, at 3000 opslag refererer til navne, som Martin Vahl oprindelig var forfatter til.

En del af hans store indsats blev udført som forarbejde til en ny udgave af Linnés Species Plantarum, som aldrig blev trykt. Hans upublicerede manuskript med plantebeskrivelser og noter er blevet opbevaret som 26.000 håndskrevne arkivkort på latin i museets samling.

I dette historiske arkiv findes der kolossale mængder af noter og referencer med tilhørende herbarieindsamlinger, som stadig har stor betydning for det internationale systematiske arbejde, og de konsulteres derfor jævnligt af forskere.

Eksempel på arkivfolder for slægten Melica med et af 28 løse arkivkort for arterne.  

Problemet hidtil har været, at de mange værdifulde oplysninger, hverken har været registreret eller digitaliseret. Derfor har kendskabet og adgangen til informationerne været yderst begrænset. Men takket være en bevilling fra 15. Juni Fonden er Martin Vahls 26.000 arkivkort nu blive digitaliseret og gjort offentligt tilgængeligt via denne hjemmeside.

Det vurderes, at arkivet gemmer på et stort antal beskrivelser af arter som efter mere end 200 år endnu ikke er udgivet. Vahls arkivkort udgør derfor en uvurderlig skat af national betydning for Danmark og en historisk arv for det internationale botanisk videnskabelige samfund. En skat, som nu er blevet gjort tilgængeligt for internationale forskere og offentligheden.