9. januar 2019

Nyerhvervet ravsamling gemmer på nye arter

VINDUER TIL FORTIDEN

En af verdens største private samlinger af baltisk rav erhverves nu af Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Der er tale om en samling på næsten 60.000 stykker rav opbygget gennem 40 år af den tidligere ejer, Karin Nordmann Ernst. Samlingen har stor videnskabelig værdi, fordi mange af stykkerne indeholder insektfossiler og andet biologisk materiale, f.eks. dele af planter. Ravstykkerne fungerer derfor som små vinduer til fortidens insektfauna, og museets forskere forventer, at ravstykkerne gemmer på helt nye arter, der ikke tidligere er beskrevet af videnskaben.

Bille fanget i baltisk rav. Foto: Anders Damgaard. 

Det er takket været støtte fra Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og VILLUM FONDEN, at Statens Naturhistoriske Museum nu erhverver Karin Nordmann Ernsts imponerende ravsamling. Det vækker stor glæde på museet, der i forvejen har en ravsamling på ca. 10.000 stykker.

Baltisk rav blev dannet for ca. 35-40 millioner år siden i vidt udbredte skove, der dækkede store dele af det nuværende nordlige Skandinavien. Gennem tiden blev insekter og andet biologisk materiale fanget i den harpiks, der løb ud af træerne – formodentlig en form for fyrretræer. Og fordi harpiksen efterfølgende størknede og blev til rav – en proces der har taget flere millioner år – kan vi i dag beundre og studere disse indkapslede dyr fra fortiden.

- De dyr, der blev fanget og bevaret i ravet, udgør et delvist repræsentativt udsnit af specielt insektfaunaen fra denne tid, siger lektor og kurator Lars Vilhelmsen fra Statens Naturhistoriske Museum og fortsætter:

- Generelt var klimaet varmere dengang – der fandtes f.eks. ikke iskalotter på nogen af polerne – og det afspejler sig også i sammensætningen af faunaen, der indeholder individer fra dyregrupper, som vi i dag kun finder i et klima, der er varmere end det, der nu er fremherskende på vore breddegrader.

Fortidens arter og økosystem

Baltisk rav er blevet udforsket i mere end hundrede år. Der er beskrevet hundredevis af arter af især insekter fra rav, og der er opstillet omfattende oversigter for udvalgte grupper, f.eks. bladlus, bier, myrer og edderkopper, der levede for 35-40 millioner år siden.

Edderkop fanget i baltisk rav. Foto: Anders Damgaard. 

- Selvom der gennem mange år er blevet forsket i baltisk rav, er jeg slet ikke i tvivl om, at den nyerhvervede samling indeholder mange nye arter, der endnu ikke er beskrevet. Vi har så at sig fået endnu flere vinduer til fortiden, og det glæder jeg mig utroligt meget til at kigge nærmere på, siger Lars Vilhelmsen.

Ambitionen er ikke alene at finde nye arter, men også at opnå større indsigt i de forskellige organismegruppers udviklingshistorie. Med den store mængde materiale, forskerne nu har til rådighed, vil det også blive muligt at udføre kvantitative studier over faunasammensætningen i det økosystem, ravinsekterne indgik i, og herigennem belyse det daværende økosystems struktur og klimaudviklingen i de sidste 30-40 millioner år.

Udover at støtte indkøbet af ravsamlingen blev der også givet midler til en toårig medhjælperstilling, der gør det muligt at registrere og integrere ravsamlingen i Statens Naturhistoriske Museums eksisterende samlinger. Der forestår nu et større arbejde med at registrere ravsamlingen i en database, så den kan blive tilgængelig for det internationale forskersamfund. Hvert enkelt stykke skal have et unikt referencenummer og pakkes omhyggeligt, så det kan opbevares bedst muligt med henblik på fremtidig anvendelse.

Myg fanget i baltisk rav. Foto: Anders Damgaard.