27. september 2018

Naia Morueta-Holme er blevet optaget i Det Unge Akademi

nyt medlem

Sammen med 6 andre unge talentfulde forskere er adjunkt Naia Morueta-Holme fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, blevet optaget som medlem af Det Unge Akademi.

Det Unge Akademi (DUA) er en selvstændig enhed under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Akademiets medlemmer udgøres af 32 yngre forskere fra alle videnskabelige områder. På den måde får medlemmerne mulighed for at diskutere og forstå deres eget arbejde i nye faglige perspektiver, og bygge bro mellem videnskaben og samfundet. Naia Morueta-Holme glæder sig over mulighederne som medlemskabet af DUA giver,

For at kunne forstå, hvordan verden hænger sammen, og vide, hvordan vi bedst tackler verdens store udfordringer, bliver vi nødt til at have en holistisk tilgang til videnskaben. Ved at mødes og tage den tid, det tager at lære om hinandens forskning, verdensbillede og sprog, kan nye ideer opstå og nye vinkler på fælles udfordringer åbnes…”.

Naia Morueta-Holme, adjunkt på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, er blevet optaget i Det Unge Akademi
Naia Morueta-Holme, adjunkt på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, er blevet optaget i Det Unge Akademi

For at blive optaget i akademiet, skal man som forsker ”… have ydet et vigtigt selvstændigt bidrag til forskningen”. I forbindelse med Naias ph.d. afhandling kortlagde hun vegetationen på Chimborazovulkanen i Ecuador. Det var en gentagelse af videnskabsmanden Alexander von Humboldts over 200 år gamle kortlægning af bjerget. På den måde kunne hun og hendes kollegaer dokumentere dramatiske ændringer i vegetationen gennem de sidste to århundrede. Det er vigtigt at forstå hvordan, og hvor hurtigt, naturen kan ændre sig, for at forstå konsekvenserne af menneskeskabte globale miljøændringer. I sit arbejde, er Naia netop drevet af at spille en rolle i forhold til to af vores største samfundsudfordringer, biodiversitets- og klimakrisen:

Jeg er selv stærkt motiveret af at bidrage til en del af disse løsninger gennem forskningsbaseret naturbevarelse, især inden for klimatilpasning af naturforvaltning. Her er en konkret udfordring at få bygget bro mellem forskerverden og forvaltere i den ”virkelige verden”, hvad enten det er politikere, skovridere eller godsejere”.

Læs mere på: