1.000 gamle skeletter skal skaffe ny viden om hjernesygdomme

Hvor kommer hjernesygdommene egentlig fra – altså både neurologiske sygdomme som Parkinsons og Alzheimers og psykiatriske lidelser som for eksempel skizofreni og ADHD? Og hvorfor er de disse hjernesygdomme blevet ’hængende’ i vores arvemasse, når de helt åbenlyst både besværliggør livet og forårsager betragtelig lidelse?

Det er nogle af de spørgsmål, et stort internationalt forskerhold under ledelse af professor Eske Willerslev, Statens Naturhistoriske Museum ved SCIENCE, og professor Thomas Werge, Institut for Klinisk Medicin, nu skal til at søge svar på.

For at kunne gøre det, skal der opbygges et særligt dna-bibliotek, som består af fuldstændige dna-kortlægninger af 1.000 gamle skeletter. Det vil sige hele det individuelle genetiske fingeraftryk af 1.000 for længst afdøde mennesker – og det bliver samtidig det største bibliotek af sin art, der til dato er oprettet. Materialet dækker rent geografisk Europa og det vestlige Asien og kommer typisk fra arkæologiske samlinger. Det spænder over perioden fra 1850 e.Kr. og 10.000 år baglæns, altså helt tilbage til ældre stenalder.

”I løbet af de sidste 10-15 år er vi begyndt at forstå det genetiske grundlag for psykiatriske og neurologiske sygdomme. Derfor er det både interessant og relevant at prøve at afklare, hvordan denne sygdomsgenetik er opstået – har det altid været hos mennesket, eller er det noget, der er kommet til i udviklingen af det moderne menneske? Her er det interessant at kunne gå 10.000 år tilbage og se, om der er noget i vores arvemasse i dag, der har ændret sig i forhold til vores forgængeres,” siger Thomas Werge.

Internationalt samarbejde
Hvad man kan finde ved at følge det humane genom 10.000 år tilbage, må nødvendigvis være behæftet med usikkerhed, pointerer Eske Willerslev:

”Men den periode, vi her beskæftiger os med, er på mange måder unik. Inden for de sidste 10.000 år har mennesket nemlig oplevet nogle af de største forandringer i levevis i vores artshistorie. Det gælder rent kostmæssigt, hvor vi er gået fra at være jægere og samlere til agerbrugere, det gælder vores bosættelsesmønster og det gælder også det smittetryk fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer, vi udsættes for som følge af ændrede levevilkår. Derfor er der gode grunde til at tro, at systematiske analyser af dna gennem denne periode vil kunne vise markante udviklinger, som også vil gøre os i stand til at få en bedre forståelse af de hjernesygdomme, vi slås med i dag.”

For at gennemføre analyserne af hjernesygdomme, vil Eske Willerslev og Thomas Werge inddrage et hold topforskere fra andre universiteter i Europa og USA, heriblandt fra University of Cambridge, UK, og fra UCLA, USA.

Arbejdet skal koordineres via et nyt forskningscenter på KU – Lundbeck Foundation Centre for Disease Evolution. Det oprettes i samarbejde mellem KU og Lundbeckfonden, der netop har bevilget 60 millioner kroner til formålet.

En vej til nye behandlinger
De to professorer, der i fællesskab kommer til at stå i spidsen for det hele, forsker inden for forskellige områder. Eske Willerslev er ekspert i analyser af arkæologisk dna, leder af Center for Geogenetik på KU, og desuden professor ved det britiske University of Cambridge. Mens Thomas Werge er ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser. Werge er, ud over at være tilknyttet SUND, også chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri.

Meningen med projektet, som er det første af sin slags på verdensplan, er blandt andet at skaffe ny viden, når det gælder medicinsk og biologisk forståelse af særlige forhold bag hjernesygdommenes udvikling op gennem historien. For derigennem – forhåbentlig – også at bidrage med nye indfaldsvinkler til udvikling af medicin og anden behandling.

”Ved at kombinere de kompetencer, Eske Willerslev og Thomas Werge hver især har, skabes en meget stærk faglig ’cocktail’, der giver en helt ny måde at forstå hjernesygdomme på,” siger professor Thomas Sinkjær, Lundbeckfondens forskningsdirektør.

”Kan man ved at gå 10.000 år tilbage eksempelvis få nye informationer om, hvornår og under hvilke miljøpåvirkninger en hjernesygdom ser ud til at være blevet introduceret i det humane dna, vil det være meget værdifuldt. Den mulighed ligger der i etableringen af det nye center, og det er en væsentlig del af baggrunden for, at Lundbeckfonden – der har hjernesygdomme som fokusområde - støtter projektet, som vi venter os meget af.”

Endelig skal projektet bruge den indsamlede viden om genetikken bag hjernesygdomme i forbindelse med et stort informationsarbejde, som skal ”bekæmpe stigmatisering og mytedannelse” – ikke mindst i forbindelse med psykiatriske lidelser.

Den yngste del af de 1.000 dna-prøver, der nu skal analyseres, er fra Danmarks middelalder. Der er tale om prøver fra den samling på flere tusinde skeletter, som opbevares på Panum. Denne del af projektet udføres i samarbejde med Nationalmuseet og danske museer.

Kontakt:

Thomas Werge, tlf. 2218 6734

Eske Willerslev, tlf. 2875 1309