DNA-spor på gamle bøger er fulde af viden om fortidens husdyr

Beasts to Craft (B2C) er et projekt på Københavns Universitet, der skal dokumentere de biologiske og håndværksmæssige arkiver, der ligger i pergamenter for at kortlægge den sammenflettede historie, der er
mellem husdyravl og pergamentproduktion. (Foto: Matthew Collins)

Pergament er forgængeren til vor tids papir og lavet af dyrehud – og de findes talrigt over alverdens biblioteker og arkiver i bøger og optegnelser fra fortiden.

Men pergamenterne bærer på meget mere historisk information end bogstaverne, der står skrevet på dem. Derfor har det nye KU-projekt Beasts to Craft (B2C) netop fået tildelt 16,8 millioner danske kroner fra det Europæiske Forskningsråd til at forske i den ellers oversete forbindelse mellem nedskrivning på pergamenter og husdyrbrug i historisk sammenhæng.

”I stedet for kun at se bøgerne som skriftlige overleveringer, kigger vi nu på dem som zoologiske molekylærarkiver, der indeholder utrolige mængder information om udviklingen af husdyrproduktion og håndværk fra 500-1900 tallet,” forklarer Matthew Collins, der er professor i arkæologi ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og forskningsleder på forskningsprojekt kaldet B2C - Beasts 2 Craft.

Han og de andre forskere vil analysere materiale fra tusindvis af pergamenter og udtrække materiale til analyser, som vi kender det fra arkæologiske undersøgelser af knogler.

“Vi håber at finde ud af, hvordan husdyravl og husdyrbrug gennem tiden har ændret dyrene genetisk og avlsmæssigt. Vi ville for eksempel kunne se på pergamenterne, hvornår dyrene bliver federe, fordi det gør kvaliteten af pergament bliver dårligere,” siger Mathew Collins.

Undersøger skindkvalitet og sygdomme

Der ligger rigtig mange lag af information i pergamenterne, som handler om husdyrproduktion og mere end det. Derfor er det et bredt samarbejde mellem forskellige faggrupper og institutioner fra arkæologer over historikere, skrifteksperter, husdyreksperter og bevaringsspecialister. Hver enkelt specialist kan nemlig bidrage med specifik viden inden for deres fagområde om det dna- og molekylærmateriale, de får fra pergamenterne.

Blandt specialisterne er f.eks. en arkæozoolog, som kan undersøge, om der er nogle patogener - altså sygdomme - på det dyreskind, pergamentet er lavet af. Arkæologen kan bidrage med at sammenholde analyser af dyrearten med dens levesteder og dermed geografisk ”mappe” information fra pergamenterne til det samlede billede.

Bevaringschef på Det Kongelige Bibliotek, Marie Vest fortæller, hvordan konservatorerne skal bidrage med den del, der handler om den visuelle analyse af de middelalderlige pergamenter:

”Vi skal kigge på follikelmønstre, skindets anatomi og andre værdifulde målinger, der kan sige noget om, hvilket dyr det kommer fra, hvor stort det var, og hvilken alder det havde, inden det blev slået ihjel og skindet lavet til pergament, ” siger hun og forklarer, at den viden kan forskerne bruge til at blive klogere på hvilke fremstillingsmetoder, der blev brugt, og hvordan det har ændret sig over tid og sted.