Taxonomi baseret på videnskab er nødvendig for global naturbevarelse – Københavns Universitet

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Taxonomi-baseret

14. marts 2018

Taxonomi baseret på videnskab er nødvendig for global naturbevarelse

DYR OG PLANTER

I en artikel i PLOS Biology den 14. marts 2018 har 184 taxonomer fra 37 lande, herunder to fra Danmark, skrevet om deres bekymringer vedrørende et nyligt forslag om en gennemgribende ændring i den måde, hvorpå dyr og planter bliver navngivet og defineret.

Cortinarius koldingensis. Foto: Tobias Guldberg Frøslev.

Cortinarius koldingensis. Foto: Tobias Guldberg Frøslev.

Den fulde artikel i PLOS Biology kan læses her. Forslaget er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Nature af Stephen T. Garnett og Les Christidis, hævder, at de traditionelle arbejdsmetoder, som bruges til at klassificere biodiversiteten, underminerer naturbevarelsesarbejdet alvorligt. De foreslår, at i modsætning til andre videnskabelige discipliner, hvor hypoteser bliver foreslået frit og uden ekstern styring, bør taxonomiske hypoteser være underlagt ensartede retningslinjer og international styring. Efter deres forslag skal der oprettes et internationalt ledelsesorgan af personer, som ikke er forskere, men som har en interesse i konsekvenserne af eventuelle taxonomiske ændringer – såsom advokater, antropologer og sociologer – med det formål at minimere den forvirring, som vilkårlige eller dårligt begrundede taxonomiske ændringer kan skabe i naturbevarelsesarbejdet.

Arter er fundamentale komponenter af livet på vores klode, og en pålidelig navngivning og definition er afgørende for de forskere og administratorer, der studerer og bevarer den biologiske mangfoldighed. Artsbevaring – herunder forvaltningen af planter, dyr og svampe, som vi mennesker er afhængige af – kræver en klar forståelse for, hvad arter er, og hvad der adskiller dem fra hinanden. Taxonomisk præcision er også afgørende for lovgivningen om, hvilke arter der skal beskyttes. Unøjagtige og upræcise artsbeskrivelser fører til fejlforvaltet fiskeri, spildte ressourcer i naturforvaltningen, og beskyttelse af de forkerte arter.

Kalanchoe hypseloleuce. Foto: Ib Friis.

Kalanchoe hypseloleuce. Foto: Ib Friis.

Bekymret for ikke-forskningsbaseret regulering

Netop nu, hvor udryddelsen af arter accelererer, og mange arters udbredelse skrumper, anslås det at 85% af de terrestriske og 90% af de marine arter stadig er unavngivne. I en nylig debatartikel offentliggjort i New York Times angiver den berømte evolutionsbiolog Edward O. Wilson dette som et stort problem for menneskeheden. Det globale taxonomiske samfund er bekymret over, at en ikke-forskningsbaseret regulering vil svække og forsinke den taxonomiske forskning, netop nu hvor der er et massivt behov for, at den styrkes.

Kritikerne af Garnett og Christidis’ plan hævder, at fordi arter ikke kan defineres entydigt, men snarere skal ses som grupper af levende organismer i konstant udvikling, skal den videnskabelige definition af arter forblive fleksibel og åben for nye data, som kan føre til øget præcision. De mener, at ny taxonomisk erkendelse, ganske som for andre videnskabsgrene, opnås hurtigst og mest effektivt gennem gentagne tests, fagfællebedømmelse, og den deraf voksende interne enighed om gyldigheden af de taxonomiske hypoteser.

Desmoxytes des. Foto: R. Sriconchai.

Desmoxytes des. Foto: R. Sriconchai.

Begge sider af debatten er enige i, at naturbevarelse kræver solid taxonomisk forskning, og at mangel på denne er en meget alvorlig hindring for naturbevarelsesarbejdet. Fra taxonomernes side ses fraværet af ekstern styring dog ikke som en hindring. I stedet hævder de, at de virkelige problemer skal findes i den utilstrækkelige støtte til den taxonomiske disciplin gennem store finansieringsorganer, og utilstrækkelige muligheder for at rekruttere og uddanne nye folk. Den eksisterende taxonomiske ekspertise er aldrende, mange er tæt på pension, og nye stillinger opslås ikke. Garnett og Christidis forslag om at begrænse den taxonomiske frihed vil kun forværre disse problemer.